Nye regler for statsborgerskab bliver ikke den sidste stramning

Det nye forlig om betingelserne for at få dansk statsborgerskab blev indgået af den nuværende S-regering og partierne i den tidligere VLAK-regering. Men forliget er i sin grundessens mere socialdemokratisk og konservativt, end det er liberalt.

Mens liberale typisk vil mene, at økonomisk selvforsørgelse og overholdelse af landets love er tilstrækkelige krav at stille til indvandrere og flygtninge, går såvel den socialdemokratiske som konservative model et skridt et videre: Her lægges der også vægt på sammenhængskraften i samfundet og et minimum af fælles normer som betingelse for at blive fuldt optaget i det danske samfund.

Det ses af kravene i det forlig, der blev indgået af Socialdemokratiet, Konservative, Venstre og Liberal Alliance tirsdag:

• Vil man have dansk statsborgerskab, skal man fremover have været i arbejde i tre et halvt af de foregående fire år. Det er altså ikke nok at have været hjemmegående husmor, selvom man ikke har trukket veksler på de offentlige kasser. Man skal have bidraget aktivt til det danske samfund.
  
  
• Som noget nyt vil der i indfødsretsprøven bliver indarbejdet fem spørgsmål, der skal sikre, at ansøgeren har forstået de grundlæggende danske værdier. Det kan være spørgsmål om, hvorvidt mænd og kvinder må bade sammen i svømmehallen, eller om en ung kvinde frit må vælge sin egen kæreste uden social kontrol fra familien. Typisk spørgsmål der skal understrege, at det danske samfund bygger på ligeberettigelse mellem kønnene og sekulære værdier.

Det sidste blev faktisk fremført af Venstres indfødsretsordfører Morten Dahlin, men Dahlin er kendt for at høre til Venstres nationale strammerfløj. 

Skal tilpasse sig danske normer

For socialdemokraterne er det selve den nordiske velfærdsmodel, der står på spil. Ifølge deres analyse kræver tilslutningen til velfærdssamfundet et normfællesskab på tværs af klasser og etniske grupper. Uden de fælles normer vil det ikke i længden være muligt at få borgerne til udvise solidaritet over for andre grupper, og så bliver konsekvensen et liberalistisk og atomiseret samfund som f.eks. det amerikanske.

Derfor vil man også se, at regeringen fortsat vil præsentere stramninger for at sikre, at man primært modtager indvandrere og flygtninge, der er villige til at tilpasse sig de danske normer. 

Det sidste element i opstramningerne består i en skærpet kurs over for kriminelle. Fremover vil selv en betinget fængselsdom være en stopklods for statsborgerskab. Det er en ret drastisk stramning, og kritikerne peger på, at en enkelt dumhed i en ung alder på den måde får konsekvenser resten af livet. Der er en lille dispensationsmulighed, men den ventes kun at blive brugt i ekstremt få tilfælde.

Der bliver ført en strammerkurs, der stort set er parallel med den forrige regerings linje - dog uden symbolske provokationer med kager.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

For forligspartierne er det på den anden side vigtigt at få udskilt kriminelle, før de bliver danske statsborgere. Det vil give mulighed for at udvise de kriminelle i øget omfang. Dét har længe været et ønske for et kæmpeflertal i Folketinget, og Menneskerettighedsdomstolen har på det seneste indrømmet de enkelte stater en ret bred margen til at udvise kriminelle.

Det ligger også i aftalen, at man vil undersøge mulighederne for i højere grad at kunne fratage kriminelle et tildelt statsborgerskab. Det har man hidtil kun kunnet gøre i helt ekstraordinære tilfælde oftest i forbindelse med terror. Men nu skal den mulighed altså udvides.

Det bliver næppe sidste gang, man ser et udlændingeforlig mellem S-regeringen, Venstre, Konservative og Liberal Alliance. De fire partier har aktuelt en meget enslydende udlændingepolitik, i hvert fald så længe det er strammerne Mads Fuglede (V) og Morten Dahlin (V), der forhandler for Venstre, og Henrik Dahl (LA) der forhandler for Liberal Alliance.

DF står uden for

Dansk Folkeparti forlod forhandlingerne, fordi partiet ikke kunne få opfyldt kravet om et loft over antallet af tildelte statsborgerskaber. Det var et krav, som Konservative støttede, mens DF's andet krav - om at kunne nægte muslimer statsborgerskab  - ikke har nogen gang på jord.

Under normale omstændigheder havde DF givetvis været med i et forlig, der så entydigt strammer reglerne for at få statsborgerskab. Men Dansk Folkeparti er presset af Nye Borgerlige, der i disse måneder sidder med armene over kors og holder sig uden for alle forlig.