Nye toner fra Liberal Alliance

Vi afskriver jo heller ikke Folketinget som politisk institution, blot fordi vi ikke er enige i alle beslutninger, der træffes på Christiansborg

Jakob Ellemann-Jensen
EU-ordfører, Venstre

Af Jakob Ellemann-Jensen
EU-ordfører, Venstre

Liberal Alliance har åbenbart ikke kun fået en ny EU-ordfører, men også en ny EU-politik. Den skingre, EU-skeptiske tone er sat et par oktaver ned, man har fået blik for værdien af EU, og modstanden mod EU's patentdomstol er lagt i skuffen.

Som entusiastisk tilhænger af EU-samarbejdet kan jeg kun glæde mig, når Mette Bock til Altinget.dk understreger, at hun ønsker et EU, der fokuserer på det vigtigste og overlader resten til nationalstaterne. I Venstre har vi samme opfattelse, for hvem kan egentlig være uenig i det budskab?

Årligt EU-nærhedstjek
Faktisk foreslog Venstre tilbage i foråret, at der i EU bliver indført et årligt nærhedstjek, hvor EU-Kommissionens samlede arbejdsprogram skal godkendes af medlemsstaterne. I dag foregår nærhedstjekket nemlig kun fra sag til sag, uden at der dermed foretages en samlet prioritering af, hvad EU skal bruge kræfterne på.

Med et årligt nærhedstjek kan vi bedre sikre, at arbejdsprogrammet kun afspejler EU's mest akutte problemer og overholder nærhedsprincippet. Skolefrugtordninger, snusforbud og kvindekvoter skal vi overlade til medlemsstaterne. I stedet bør EU fokusere på de grænseoverskridende problemer, Europas svigtende konkurrenceevne og manglende vækst og beskæftigelse.

Ny europapolitisk aftale
Venstre har spillet forslaget ind i forhandlingerne om en ny europapolitisk aftale, hvor vi arbejder for, at Danmark stiller som krav til den nye EU-Kommission, at den skal gøre det til fast praksis at gennemføre et årligt nærhedstjek.

Derfor er det også ærgerligt, at Liberal Alliance har meldt sig selv ud af forhandlingerne i stedet for at blive om bordet og være med til at fastlægge hovedsporerne i Danmarks EU-politik. For når man nu i Liberal Alliance har erkendt, at et stærkt Europa er Danmarks bedste chance for at klare sig i globaliseringen, hvorfor så ikke sætte sig til forhandlingsbordet og gøre sin indflydelse gældende? Vi afskriver jo heller ikke Folketinget som politisk institution, blot fordi vi ikke er enige i alle beslutninger, der træffes på Christiansborg.