Nyt DF-ansigt på Christiansborg

NY PÅ TINGE: Jette Plesner Dali afløser DF's beredskabs- og kommunalordfører, Hans Kristian Skibby, under orlov.
Foto: danskfolkeparti.dk
Christian Juhl Mølgaard

Dansk Folkepartis medlem af Folketinget og beredskabs- og kommunalordfører, Hans Kristian Skibby, tager orlov i forbindelse med familieudvidelse i form af en søn.

Det betyder, at den 61-årige lægesekretær Jette Plesner Dali overtager Hans Kristians Skibby plads i Folketinget i uge 9.

"Jeg glæder mig meget til at være en del af Dansk Folkepartis folketingsgruppe. Jeg er sikker på, at det bliver meget spændende," siger det nybagte folketingsmedlem i en pressemeddelelse.

Jette Plesner Dali var først medlem af det Radikale Venstre, hvor hun var fortaler for at indføre en ekslusionsparagraf, så den angiveligt militante islamist Mona Sheikh kunne ekskluderes.

Dali meldte sig derefter ind i Venstre og var ved kommunalvalget i 2005 kandidat for Venstre i Frederiksberg kommune. Hun var formand for integrationsudvalget i Venstre på Frederiksberg, indtil hun i 2007 skiftede til Dansk Folkeparti.

Siden folketingsvalget i 2007 har Jette Plesner Dali været Dansk Folkepartis kandidat i Favrskovkredsen, Østjyllands Storkreds. Hun er desuden formand for Dansk Folkeparti, Frederiksberg, og er her opstillet på Dansk Folkepartis opstillingsliste til kommunalvalget på Frederiksberg til november, 2009.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jette Plesner Dali

Fhv. MF (DF)
lægesekretær

Hans Kristian Skibby

MF (DD)
shippingmand (DFDS Transport 1992)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024