Nyt veterinærforlig på plads

Der skal sættes ind over for flokmedicinering, gult kort-ordningen skal målrettes de største antibiotika-syndere, og grænseværdierne skal løbende justeres, og så skal indsatsen over for ulovlig import af antibiotika skærpes.

Derudover skal dyrevelfærden forbedres. Her vil partierne blandt andet stramme kravene over for minkavlerne og styrke forskningen i dyrs transportegnethed.

Det står klart, efter regeringen sammen med Enhedslisten og de borgerlige partier fredag formiddag nåede til enighed om et nyt veterinærforlig. Forliget skal løbe fra 2013 til 2016.

"Aftalen strammer op på forbruget af antibiotika i landbruget med tiltag over for de landmænd, som anvender medicin til grupper af dyr i stedet for at behandle hvert dyr enkeltvis. Det er en vigtig del af kampen mod antibiotikaresistente bakterier, der kan true folkesundheden. Løsningen skrues sammen, så indsatsen fokuseres hos de landmænd, hvor problemerne er størst," udtaler fødevareminister Mette Gjerskov (S) i en pressemeddelelse.

Hos De Radikale er der også tilfredshed.

"Det er glædeligt, at alle partier bakker op om forliget. Det betyder, at erhvervet nu har en ramme, som det kan regne med," siger De Radikales fødevareordfører Camilla Hersom til Altinget | Fødevarer.

Det er glædeligt, at alle partier bakker op om forliget. Det betyder, at erhvervet nu har en ramme, som det kan regne med.

Camilla Hersom (R)
Fødevareordfører

Erhvervet får ekstraregning
Også Venstres ordfører på området, Erling Bonnesen, er glad for forliget. Han er især tilfreds med, at forliget bliver udgiftsneutralt for erhvervet.

"Samlet set kommer der ikke flere udgifter til landbruget, og det er vi tilfredse med," siger han til Altinget.dk.

Netop udgifterne til landmændene har været en af de store knaster under forhandlingerne. Under Veterinærforlig I, som løb fra 2008-2012, blev veterinærområdet i snit tilført 23,8 millioner kroner om året. Men med det nye forlig vil det blive forhøjet til 44,5 millioner kroner årligt. Derudover skal en række eksisterende indsatser i forhold til velfærdskontrol og gult kort-ordningen videreføres. Det koster 10,7 millioner kroner, og derfor ryger den samlede regning op på 55,2 millioner kroner årligt.

Regeringen er sammen med forligspartierne blevet enige om at finansiere den nye aftale via eksempelvis gebyrer på dyrevelfærdskontrollen samt en forhøjet og differentieret afgift på antibiotikaforbruget. Den samlede ekstraregning for erhvervet bliver på cirka 21,7 millioner kroner årligt.

Men under forhandlingerne fandt partierne frem til en række muligheder for afbureaukratisering for godt 57 millioner kroner, som samlet set sikrer, at aftalen ikke pålægger landbruget ekstra omkostninger.

L&F: Uforståelig ekstraregning til landbruget
Selvom aftalen er udgiftsneutral, bliver ekstraregningen på godt 22 millioner kroner ikke mødt med klapsalver hos Landbrug & Fødevarer.

"Selv om administrative lettelser modsvarer disse, er det fortsat uforståeligt, at nogle af de vigtigste eksporterhverv skal rammes af nye afgifter og gebyrer i denne størrelsesorden," udtaler viceformand Henrik Frandsen i en pressemeddelelse.

Han er dog grundlæggende tilfreds med udfaldet af aftalen.

"I forliget anerkendes det, at det i de seneste år er gået den rigtige vej på centrale punkter som antibiotika og dyrevelfærd, at tidligere indsatser nu viser sig at bære frugt," udtaler Henrik Frandsen, som kalder det glædeligt, at man nu i højere grad ønsker en helhedsorienteret kontrol modsat tidligere, hvor kontrollen i højere grad var rettet mod det enkelte dyr.

"På denne måde kan vi få gjort op med nul-tolerancen og hermed forbedre restsikkerheden på området. Det er et punkt, som er af afgørende betydning for vores landmænd," siger viceformanden i pressemeddelelsen.