Økonomiske vismænd: Afskaffet helligdag vil ikke have langvarig effekt

Danskernes præference for fritid

Diskussionen om, hvorvidt store bededag rent faktisk vil være med til at øge udbuddet af arbejdskraft er langtfra ny.

Allerede få uger efter, SVM-regeringen præsenterede forslaget i forbindelse med lanceringen af regeringsgrundlaget, stemplede overvismand og professor i økonomi Carl-Johan Dahlgaard ind i debatten.

Til Jyllands-Posten sagde han, at der på kort sigt kan komme lidt ekstra penge i statskassen, hvis man sløjfer en fridag. Men også at effekten på både arbejdsudbuddet og statens finanser vil klinge af og lande nul og niks, når danskerne om et par år har vænnet sig til den nye feriekalender.

Tonerne er de samme i den nye rapport: 

"Formandskabet lægger til grund, at afskaffelsen af store bededag vil have en kortsigtet positiv effekt på arbejdsudbuddet, mens der ikke er evidens for en langsigtet virkning".

Regeringens embedsmænd vurderer selv, at den fjernede bededag vil øge arbejdsudbuddet med samlet 8.500 fuldtidsbeskæftigede.

Men ifølge det uafhængige ekspertorgan har Finansministeriet ikke fremlagt nogle overbevisende argumenter for, at den fjernede fridag vil påvirke danskernes lyst til at gå på arbejde og den samlede økonomiske effekt.

"Afskaffelsen påvirker umiddelbart hverken økonomiske incitamenter eller danskernes præference for fritid," lyder vurderingen.

En forudsætning for, at der kan regnes med en varig virkning på arbejdsudbuddet er, at der findes troværdig empirisk evidens for en sådan effekt, lyder det fra vismændene, der fortsætter:

"Formandskabet vurderer ikke, at der findes tilstrækkelig evidens herfor." 

Finansministeriets egen faglige begrundelse bunder i "den historiske sammenhæng mellem aftalt og præsteret arbejdstid". Men også i det faktum, at "arbejdstiden er lavere i år, hvor helligdage falder i weekenden".

Men ifølge vismændene er der heller ikke "empirisk evidens for, at politisk opfordring og ændring i lovgivning i sig selv påvirker befolkningens præferencer for, hvor meget der ønskes at arbejde og holde fri på lang sigt".

"Der kan være en mekanisk kortsigtet effekt på arbejdsudbuddet af at afskaffe store bededag, da det tager tid for befolkningen at tilpasse sig den ændrede situation på arbejdsmarkedet," hedder det i rapporten, der fortsætter:

"Der er dog ikke evidens for at antage en effekt på lang sigt, når befolkningen har haft tid til at tilpasse sig. I fravær af konkret evidens er den sædvanlige praksis, at den varige effekt sættes til nul."

Mindre overarbejde, mere afspadsering

Vismændene antager i stedet, at danskerne og samfundet på længere sigt vil kompensere for politikernes beslutning.

Det skyldes, at reformen ikke i sig selv "umiddelbart påvirker det økonomiske incitament til at arbejde eller præferencerne for at holde fri".

"I så fald vil lovgivning, som omdanner en fridag til en arbejdsdag, betyde, at der opstår et ønske om at mindske arbejdstiden. Dette kan kollektivt ske i form af overenskomstforhandlinger, ligesom den enkelte kan tilpasse arbejdstiden, eksempelvis gennem mindre overarbejde, mere afspadsering frem for udbetaling af overarbejde eller jobskifte".

Vismændenes hårde afvisning er det seneste hårde slag mod regeringens fortælling om at tidens mange kriser kræver hårde økonomiske reformer, og at bededagsofringen derfor var den rette vej at gå.

Det seneste – og mest markant slag mod krisefortællingen – kom i sidste uge, da regeringen lancerede regeringen nyheden om, at det økonomiske råderum er vokset med hele 16 milliarder kroner frem mod 2030. 

I vismændenes egen rapport står der både, at Danmark havde en "overraskende stærk fremgang i beskæftigelsen i 2022," og at "både dansk og international økonomi har klaret sig bedre end ventet".

Alligevel har finansminister Nicolai Wammen afvist at genindføre store bededag med henvisning til manglen på arbejdskraft overalt på det danske arbejdsmarked.

"Afskaffelsen af store bededag bidrager med to ting. For det første med 3 mia. kr., som også er en del af råderumsløftet, og som vi fra regeringens side øremærker til forsvar og sikkerhed – og så nok så vigtigt med en øget beskæftigelse på 8500 personer. Det er en meget vigtig brik i, at vi når i mål med at skaffe flere hænder," lød det fra finansministeren ifølge Børsen.

Udover den kritiske gennemgang af bevæggrundene bag afskaffelsen af helligdagen, indeholder rapporten blandt andet et forslag om at ændre regneprincipperne for effekten af ændringer i selskabsskatten samt en status på den geografiske ulighed i velfærd.