Ombudsmanden lukker sag om borgmesters opdeling af lejlighed

BOLIGSAG: Der er ikke grund til at tro, at Frederiksbergs borgmester, Simon Aggesen (K), selv var med til at behandle sagen om opdeling af sin egen lejlighed, vurderer Ombudsmanden.

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Nicole Sander Bertelsen

Frederiksbergs borgmester, Simon Aggesen (K), slipper for, at Ombudsmanden gør mere i den omdiskuterede sag om en lejlighed, som det daværende byrådsmedlem købte billigt, delte op i to og solgte med stor fortjeneste.

Det står klart, efter at Ombudsmanden torsdag har meldt ud, at han lukker den del af sagen, han har set nærmere på.

Ombudsmanden kan ikke gå ind i den del af sagen, der omhandler Aggesens handlinger som privatperson. Men han har set på, om politikeren som byrådsmedlem personligt var med til at behandle sagen, da hans kone ansøgte om tilladelse til at dele lejligheden op i to.

Ombudsmanden har på baggrund af de oplysninger, som han har modtaget fra kommunen, ikke ”grund til at tro, at der er sket en overtrædelse af regler om inhabilitet i forbindelse med behandlingen af sagen om tilladelse til at opdele den nuværende borgmesters lejlighed,” skriver han i en pressemeddelelse.

Derfor lukker Ombudsmanden nu sagen.

Sagen kort
Historien rullede første gang i Ekstra Bladet tilbage i september, hvor bladet kunne offentliggøre, at den konservative borgmester anskaffede sig en herskabslejlighed på Frederiksberg Allé for 9,5 millioner kroner. Borgmesteren delte de 460 kvadratmeter op i to, istandsatte lejlighederne og solgte dem med en samlet fortjeneste på omkring 11 millioner kroner.

Efter mediernes omtale gik Ombudsmanden ind i den del af sagen, der handler om habilitet, men som altså nu bliver lukket.

Der har heller ikke i andre dele af sagen været oplysninger fremme, som viser, at den nuværende borgmester skulle have gjort noget ulovligt.

Til gengæld undersøger Erhvervsstyrelsen, om der er anledning til at kritisere fonden Dansk Bibelskole, som oprindeligt solgte lejligheden til Simon Aggesen. Hvis lejligheden bevidst blev solgt for billigt, er det i strid med reglerne for fonde.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Simon Aggesen

Grundlægger og rådgiver, Mellem, bestyrelsesmedlem, Urban Power, fhv. borgmester (K), Frederiksberg Kommune
cand.jur. (Københavns Uni.)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024