Op mod 1.000 personer kan have fået dansk pas ved en fejl. Men deres sager samlede støv i over ti år og blev aldrig undersøgt

Mistanken blev vakt, da en mor opdagede, at hendes otteårige russiske datter ved en fejl fra kommunens side var blevet registreret som dansk statsborger i CPR-registret.

Sagen resulterede i 2006 og 2007 i udtræk på to lister med mere end 1.000 personer, der skulle undersøges, fordi embedsværket i centraladministrationen vurderede, at de potentielt kunne være forkert registrerede som danske statsborgere som følge af myndighedsfejl.

Men derfra gik årene uden noget skete, og i 2019 besluttede den daværende S-regering at droppe undersøgelserne, fordi listerne nu blev vurderet til at være forældede.

Det viser dokumenter, som Altinget har fået aktindsigt i.

Forløbet bekymrer politikere fra Konservative og Dansk Folkeparti, som mener, at sagen blot er seneste eksempel på et forvaltningsområde præget af fejl og skandaler.

Men det er der måske gode forklaringer på, vurderer eksperter.

Sagen med den russiske pige, også kaldet skøjteprinsesse-sagen, førte til, at daværende minister for flygtninge, indvandrere og integration Rikke Hvilshøj (V) i 2006 bad sit embedsværk om at se nærmere på omfanget af mulige fejlregistreringer.

Det førte i første omgang til en liste med 875 personer, der i perioden 1991 til 1998 var registreret som danske statsborgere. 

Året efter, i 2007, sendte CPR-kontoret i Indenrigs- og Sundhedsministeriet en ny liste med 208 borgere, som skulle undersøges. Denne liste omfattede personer, der var registreret danske, selv om de ingen danske forældre havde.