Opsamling: Et simpelt trafiklys eller et mærke med mange decimaler? Mange spørgsmål om klimamærket er stadig op til debat

Når du i fremtiden står i supermarkedet, er det meget sandsynligt, at der kommer til at være et mærke, der fortæller dig, hvordan din aftensmad påvirker klimaet.

Men vil du blive mødt af en rødt-gult-grønt mærke, som vi kender det fra trafiklysordningen på energimærket på hårde hvidevarer?

Kommer der til at stå, præcis hvor meget CO2 det koster jordkloden, at du bruger hakket oksekød frem for belugalinser i bolognesen?

Og vil mærket fortælle dig, at der er flere ernæringsmæssige fordele ved at komme bælgfrugter i bolognesen frem for rødt kød?

Det er nogle af de spørgsmål, der i øjeblikket bliver diskuteret i den arbejdsgruppe, der skal udvikle et bud på et statskontrolleret klimamærkning, som skal præsenteres inden jul.

Arbejdsgruppen består af aktører fra blandt andet fødevaresektoren og detailhandlen og blev i foråret nedsat af regeringen, som også har afsat ni millioner kroner til projektet. 

I Altinget Fødevarers seneste temadebat har vi spurgt samtlige aktører i arbejdsgruppen samt enkelte eksperter, hvordan et klimamærke på fødevarer helt konkret skal se ud.

Og her har der været mange interesser og uenigheder at spore – særligt på spørgsmål om beregningsmetoder, sammenligning på tværs af fødevarekategorier, og hvorvidt klimamærket også skal kommunikere andet end klimavenlighed.

Et af de spørgsmål, der har splittet debattørerne, er, om klimamærket kun skal handle om klima, eller om det også skal tage hensyn til andre forhold som sundhed, ernæring og dyrevelfærd.