Opsamling på temadebat: Hvis København vil gøre en forskel for klimaet, skal der tænkes i helt nye baner
København er i gang med en ny klimaplan frem mod 2035, og denne gang er ambitionerne skruet i vejret. Men hvad skal der til for, at målet kan lykkes denne gang? Læs eller genlæs pointerne fra Altinget Hovedstadens temadebat her.
Katja Gregers Brock
Debatredaktør og journalistStår hovedstadens lokale klimapolitik foran et markant paradigmeskifte, eller skal kommunen blot følge den nationale linje? Det er et af de spørgsmål, som er blevet debatteret i Altinget Hovedstadens debat om Københavns kommunes klimamål.
Anledningen var rådhusets beslutning om at gøre hovedstaden klimaneutral inden 2035. Hvordan dette mål skal nås, er kommunen igang med at formulere. Den har derfor blandt andet inviteret aktører og borgere til at give input til en klimaplan, der skal træde i kraft i 2026.
Temadebatten har repræsenteret forskning, politik og lokalsamfund og aktivister, der har peget på en lang række områder, som skal være til stede for, at Københavns kan nå sine klimamål.
Her er nogle af budskaberne: Hjælp borgerne med at reducere deres udledninger, reducer brugen af biomasse markant, invester i at borgerne kan engagere sig i klimahandling lokalt, sæt mål for byggeriet og fokuser på at løfte de klimamål, som Folketinget har sat.
Du kan læse de centrale pointer fra alle indlæggene her:
Line Barfod (EL), teknik- og miljøborgmester, Københavns Kommune
København er nået langt med at reducere CO2-udledningerne, men ikke nær nok når det kommer til københavnernes reelle klimaaftryk. Der er brug for en fundamental ny tilgang og et nyt klimamål, der også tager fat om de udledninger, københavnerne har uden for kommunegrænsen, skriver Line Barfod.
Læs hendes indlæg her: "Vi kommer ikke uden om langt mere ambitiøse klimamål"