Organisationer i fælles opråb: Sprogfag behøver livreddende førstehjælp

Det sproglige økosystem er ved at kollapse. Så kort kan det siges. I mange år har vi lullet os ind i den fejlagtige fortælling, at engelsk var nok. Og nu ser vi ind i de dystre konsekvenser. 

Det er næsten umuligt at finde en folkeskole uden for de store byer, der udbyder fransk, og lærerstuderende på professionshøjskolerne går en bue udenom tysk og fransk, når de skal vælge undervisningsfag.

Der er derfor for få uddannede sproglærere i folkeskolerne, som kan skabe fundamentet for sprogkompetencer hos kommende generationer. 

Også antallet af elever, der vælger sprogfag på A-niveau i gymnasiet, er stagneret på et meget lavt niveau.  

Universiteter og professionshøjskoler uddanner alt for få fremmedsprogslærere til at fylde hullerne efter de mange fransk- og tysklærere, der i de kommende år skifter klasseværelset ud med pensionisttilværelsen.  

I 2021 dimitterede bare otte kandidater på landsplan med fransk som hovedfag, mens der for tysks vedkommende var tale om 27 nyuddannede kandidater.  

Mennesker med gode sprogkundskaber finder dog ikke bare job i uddannelsessektoren, men er også i høj kurs i eksportvirksomhederne, i internationale organisationer og i diplomatiet, og så rækker et par håndfulde nyuddannede ikke langt. 

Virksomheder efterspørger sprogkundskaber 

DI udgav i oktober 2021 en undersøgelse blandt deres medlemsvirksomheder af behovet for ansatte med sprogkompetencer. Den viste, at også tysk og fransk er nødvendige sprog for mange danske virksomheder.  

Vi står i en situation, hvor sproguddannelsesområdet er ved at udvikle sig til en gold ørken.  

Henrik Nevers, Camilla Wang m.fl.
Hhv. formand for Danske Gymnasier, forkvinde for Danske Professionshøjskoler m.fl.

62 procent af virksomhederne i undersøgelsen svarer, at de inden for de næste fem år får brug for medarbejdere, der taler tysk. For fransk er tallet 26 procent.  
Analysen understreger samtidig et stort behov for medarbejdere med dobbeltkompetencer – det kunne være it-konsulenten, der taler tysk, designeren, der taler fransk eller produktudvikleren, der taler kinesisk.  

Retter man blikket mod EU, er sprogbarrierer en væsentlig årsag til, at danskere er underrepræsenteret i EU-systemet. Nøglen til en karriere i EU-systemet hedder concours – der blandt andet omfatter EU’s frygtede sprogprøve.  

Kun cirka to procent af alle ansøgerne slipper igennem nåleøjet, men ser man særskilt på de danske ansøgere, så er det kun mellem en halv og en hel procent, der består.  

Derfor er der færre mennesker i EU-systemet med indsigt i særlige danske forhold, og det gør det sværere for Danmark at gøre opmærksom på særlige problemstillinger her i landet.