Organisationer: Regeringen lader finanssektoren undergrave sit klimalederskab
Mens andre sektorer skal tage deres del af ansvaret for omstillingen, lader regeringen finanssektoren går under radaren. Det er grundlæggende uretfærdigt, skriver repræsentanter for 12 organisationer.
Bjarke Møller, Tim Whyte, Julie Rosenkilde m.fl.
Se alle indlæggets afsendere i artiklens faktaboksDet er slut med at lægge offentlige penge i oliekraftværker og andre fossile projekter i udlandet. Det besluttede regeringen sidste år, og det er et fantastisk fremskridt.
Alligevel går danske banker og pensionskasser i den stik modsatte retning og fortsætter med at lægge milliarder i selskaber, der laver nye fossile projekter. Det er en klimakatastrofe, og der er brug for politisk handling.
Pumper milliarder i fossil ekspansion
Det var en skelsættende beslutning, da erhvervsminister Simon Kollerup (S) og resten af regeringen besluttede at stoppe med at lægge offentlige midler i fossile projekter i udlandet. Tidligere har den danske offentlige fond, Danmarks Eksportkredit, lagt millioner i oliekraftværker, men det er nu slut.
Indlægget er skrevet af:
- Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke
- Lars Koch, generalsekretær i OXFAM IBIS
- Frederik Roland Sandby, sekretariatsleder i Klimabevægelsen
- Mads Flarup, generalsekretær i Greenpeace Norden
- Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling
- Simon Langvad Græsbøll Iversen, sekretariatsleder i DIB
- Julie Rosenkilde, sekretariatsleder i Nyt Europa
- Caspar Olausson, sekretariatschef i Verdens Skove
- Morten Nielsen, kampagne- og politikmedarbejder i Global Aktion
- Rasmus Stuhr Jakobsen, direktør i CARE
- Jonathan Ries, formand, Miljøorganisationen VedvarendeEnergi
- Vibe Klarup, generalsekretær i Amnesty International Danmark
Regeringen lancerede beslutningen på sidste års klimatopmøde og bidrog til et momentum, hvor 40 stater i dag har forpligtet sig på at gøre det samme. Det var reelt klimalederskab.
Intentionen var at stoppe pengene til eksempelvis nye oliekraftværker og ny olieudvinding, som ikke bare har kortsigtede perspektiver, men som også skulle tjene sig ind over flere årtier og altså binde os til en kulsort fremtid.
Det Internationale Energiagentur bekræfter, at investeringer i nye fossile reserver er udelukket, hvis vi skal nå Parisaftalens 1,5 grads-mål. Derudover er det vigtigt at nævne, at fossilindustrien også fortsat er med til at krænke menneskerettighederne blandt verdens fattigste og mest udsatte.
Men danske banker og pensionskasser undergraver regeringens beslutning, når de fortsat lægger milliarder i selskaber, der vil lave nye olie- og gasfelter. Siden 2015 har Danske Bank alene lagt 23 milliarder i selskaber, der udvider deres fossile forretning, mens de danske pensionskasser i dag har 22 milliarder i fossil ekspansion.
Regeringen opfører sig handlingslammet
Regeringen skriver i sin langsigtede strategi for global klimaindsats, at vi "skal vende de globale finansieringsstrømme fra sort til grøn", og at "de finansielle aktører skal bidrage til grøn omstilling". Alligevel har regeringen ikke foreslået nogen form for klimaregulering af finanssektoren.
Der er ingen undskyldning for fortsat at lukke øjnene for finanssektorens store klimaaftryk
Bjarke Møller, Tim Whyte, Julie Rosenkilde m.fl.
Alle andre sektorer skal tage deres del af ansvaret for omstillingen, men finanssektoren går under radaren. Det er grundlæggende uretfærdigt.
Klimarådet foreslår i en ny rapport, at regeringen bør opgøre banker og pensionskassers investeringer i kul, olie og gas. Og SF har netop offentliggjort et politisk udspil, der skal få finanssektoren med på den grønne omstilling. Disse tiltag kan i princippet gennemføres i morgen.
Regeringen har længe opført sig handlingslammet på dette område, men med videnskabens klare ord, Klimarådets opfordring og nu også konkrete politiske forslag på bordet, er der ingen undskyldning for fortsat at lukke øjnene for finanssektorens store klimaaftryk.