Overblik: Forstå finansloven

FINANSLOV: Det er tid til de årligt tilbagevendende finanslovsforhandlinger. Her får du en oversigt over, hvad finansloven er, og hvordan forhandlingerne foregår.

Som finansminister er det Claus Hjort Frederiksen (V), der byder alle Folketingets partier til forhandlinger om næste års finanslov.
Som finansminister er det Claus Hjort Frederiksen (V), der byder alle Folketingets partier til forhandlinger om næste års finanslov.Foto: Simon Læssøe/Scanpix
Kasper Kaasgaard

Torsdag er finansloven på dagsordenen i folketingssalen. Der er nemlig 1. behandling af regeringens forslag til statsbudgettet for 2016.

Og det er ikke bare for sjov. Det står i grundloven, at landet skal have en finanslov. I finansloven besluttes det, hvordan de offentlige midler skal fordeles, og derfor er der altid stor bevågenhed om den.

I år er det ekstra særligt, fordi det er regeringens første, siden den tiltrådte. På finansloven kan man tydeligt se de politiske ambitioner.

Det er også en prøve på, om en regering har sit flertal på plads. Kan den ikke få finansloven stemt igennem, vil en regering blive tvunget til at gå af. Det er sket to gange, i 1929 og 1983.

Regeringen lægger for
Som det første i processen fremlægger regeringen sit forslag til finansloven. Det sker normalt i august, men blev udskudt en smule i år på grund af valget i juni. Regeringens forslag danner grundslag for de følgende forhandlinger.

Der er også tradition for, at de øvrige partier fremlægger et finanslovsforslag, som dog sædvanligvis er mindre omfangsrigt end regeringens, der fylder adskillige hundrede sider. Den endelige finanslov fylder typisk 500 sider, hvilket er omtrent 20 gange mere end en gennemsnitlig lov. Hertil kommer 2.500 siders bemærkninger.

Regeringens forslag bliver sendt til teknisk gennemgang i Finansudvalget og i nogle af Folketingets fagudvalg. Det skete i starten af oktober.

Benhård politik
Herefter pågår de politiske forhandlinger, som naturligvis ledes af finansministeren. Undervejs bliver der indgået en række delaftaler på områder som eksempelvis politiet, hvor der i øjeblikket også er forhandlinger i gang.

Det er essensen af politiske forhandlinger, og der er stor signalværdi i, hvilke partier der ender med at være med i aftalen. Der er dog tradition for, at finansloven bliver vedtaget med et bredt flertal i Folketinget.

Det er som regel en lang, sej proces, og forhandlingerne går i den sidste fase tit ud på de sene timer, inden de udmattede forhandlere kan kappes om de bedste pladser foran kammeraet bagved finansministeren.

Som alle andre love skal finansloven igennem tre behandlinger i Folketinget. I år er 2. behandlingen planlagt til at foregå 19. november, mens 3. behandlingen og den endelige vedtagelse forventes 17. december. Derefter kan julefreden sænke sig over Christiansborg.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024