Overblik: Sådan vil centrale aktører rydde op i ældres medicinskabe
TEMADEBAT: Altingets debat om, hvordan vi rydder op i de ældres medicinskabe, er slut. Her er et overblik over deltagernes debatindlæg.
Rasmus Straka Skjødt
DebatredaktørSelv om vi har talt om over- og undermedicinering af ældre i mere end et årti, oplever sygehuse og plejehjem stadig udfordringer.
De mange forskellige lægemidler øger risikoen for blandt andet bivirkninger, skader og fejlmedicinering – og er samtidig en samfundsøkonomisk belastning.
Hvad skal der til for at løse problemet? Hvad kan politikerne gøre? Og hvilke faggrupper skal gå forrest?
Det spurgte Altinget Sundhed en række centrale aktører om i en temadebat.
Her får du et overblik over deltagerne og deres hovedbudskaber:
Rens medicinlisten en gang om måneden, mente plejehjemsleder May Bjerre Eiby. "Skylder vi ikke hinanden at være lidt mere opmærksomme i vores arbejde med medicin? Mit forslag er, at lægen og det involverede plejepersonale gennemgår medicinlisten en gang om måneden for at rense den. Det er nemmere, end man tror," skrev hun.
Læs indlægget her
Giv plejepersonalet tid til at skabe lighed mellem borgerens medicinlister, mente FOA's sektorformand, Torben Klitmøller Hollmann, som roste projektet 'I sikre hænder'. "Hvis personalet konsekvent og systematisk anvender alle elementerne i pakken, kan alvorlige medicinfejl – der medfører skader eller kræver ekstra behandling af borgeren – udryddes".
Læs indlægget her