%20translate(1319%20275)%20translate(42%201)'/%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/svg%3e)
Oxfam Danmark: Alt tyder på, at COP29 bliver en fiasko, hvis ikke der findes nye klimapenge
FN’s store klimakonference i Bonn er netop afsluttet. Desværre kom der ikke et svar på det store spørgsmål om, hvordan der skal findes penge til det nye mål for klimafinansiering, som skal sikre, at Paris-aftalens mål overholdes, skriver Oxfam Danmark.
Mads Busck
Politisk seniorrådgiver, Oxfam IBISHvis vi skal gøre os nogle forhåbninger om at nå klimamålene i Paris-aftalen, skal der findes enorme summer penge – ikke mindst til det globale syd, som er hårdest ramt af klimaforandringerne.
Der er ikke længere tale om milliarder af kroner men flere billioner kroner.
Ifølge Stern-Songwe-rapporten er der tale om 16.000 milliarder kroner årligt i 2030.
Spørgsmålet er derfor: Hvor finder vi de gigantiske summer, der er brug for? Hvis den private sektor skal stå for en stor del af finansieringen, vil pengene næppe komme til at hjælpe de befolkninger, der har det største behov for klimaindsatser.
Politisk seniorrådgiver, Oxfam Danmark
Alt tyder på, at der er forslag på bordet, som vil gøre ondt værre, men det er vigtigt, at der kommer nye og realistiske forslag på bordet inden COP29, hvis ikke den skal ende i en fiasko.
Et af de forslag, der er mest i spil, handler om, at den private sektor skal spille en større rolle.
Problemet er blot, at hvis den private sektor skal stå for en stor del af finansieringen, vil pengene næppe komme til at hjælpe de befolkninger, der har det største behov for klimaindsatser.
For det første er det sjældent de fattigste lande, der får gavn af private investeringer, da det ofte er for stor en risiko for virksomhederne at investere i disse lande.
For det andet kan private investeringer være med til at forværre gældspiralen i lande, der i forvejen bærer rundt på store gældsbyrder.
For det tredje kan privat finansierede tjenester resultere i, at fattige mennesker ikke kan få adgang til helt essentielle ydelser som vand og energi, fordi de ikke har råd til at betale markedspriser.
Der er derfor stor risiko for, at de fattigste lande bliver ladt i stikken, og at den markante ulighed mellem det globale nord og det globale syd fastholdes, hvis man går den vej.
Udviklingsbanker fastholder fattige lande i gældsspiral
På Bonn-konferencen kom det også frem, at mange ønsker, at multilaterale udviklingsbanker skal spille en endnu større rolle, end de gør i dag.
Dette er yderst problematisk, da klimafinansiering gennem de multilaterale udviklingsbanker i høj grad baseres på dyre lån.
Denne struktur har resulteret i, at mange af verdens fattigste lande i dag bruger ufatteligt mange penge på at afbetale gæld til rige lande.
Fra 2011 til 2021 steg udviklingslandenes samlede gæld til over det dobbelte, og gælden var fortsat markant stigende fra 2020 til 2022. Mange af verdens fattigste lande bruger ufatteligt mange penge på at afbetale gæld til rige lande.
Politisk seniorrådgiver, Oxfam Danmark
Det betyder, at en stor del af verdens befolkning i dag bor i lande, som har så dyb en gæld, at de bruger flere penge på afbetaling end på at sikre basal velfærd for deres befolkninger.
På den måde fastholdes landene i en gældskrise med stigende ulighed, og det mindsker landenes muligheder for at investere i klimakampen, fattigdomsbekæmpelse og en bæredygtig udvikling.
Nye skatter skal mindske ulighed mellem nord og syd
Heldigvis findes der løsninger, som på én og samme tid kan være med til at tackle klimakrisen og den markante ulighed mellem det globale syd og det globale nord.
Disse løsninger går under den samlede betegnelse innovative finansieringsløsninger.
Det handler kort sagt om at finde pengene på nye måder.
Afgifter på eksempelvis flyrejser og shipping vil både generere penge og samtidig gøre forurenende aktiviteter dyrere.
Desuden vil sådan en beskatning nemt kunne gøres socialt retfærdig for eksempel ved at indføre højere afgifter, jo flere flyrejser man køber. Formuebeskatning på verdens rigeste individer kunne mindske uligheden på globalt plan og samtidig generere en væsentlig pulje penge til at tackle verdens klimaudfordringer.
Politisk seniorrådgiver, Oxfam Danmark
Selvom denne løsning allerede bakkes op af FN og Danmark, er der stadig lang vej til at finde fælles opbakning.
Danmark skal derfor presse på for, at de innovative finansieringsløsninger ikke bare bliver en dråbe i havet, men at de derimod kommer til at spille en nøglerolle.
En anden innovativ finansieringskilde kunne være en formuebeskatning på verdens rigeste individer.
Denne løsning vil kunne mindske uligheden på globalt plan og samtidig generere en væsentlig pulje penge til at tackle verdens klimaudfordringer.
Heldigvis er nogle af verdens største aktører, herunder G20, gået ind i kampen for at indføre en sådan formueskat, og på EU-plan diskuteres der også en fælles europæisk skat på rigdom.
Men der er stadig lang vej, og vi skal have Danmark og resten af verden til at gå med, så vi i fællesskab kan finde de penge, der skal sikre en holdbar fremtid for alle, i stedet for kun de få.
'%3e%3cpath%20d='M174.5%205.49985C138.877%20-19.5379%20106.875%2013.5814%2091.8511%2029.6115C65.0748%2058.1778%2099.1498%2080.3465%20117.152%2037.3094C135.153%20-5.72759%2022.8866%200.0578454%2015.1662%2097.217'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3cpath%20d='M3.65346%2080.8587L15.109%2097.3301L29.6131%2086.6665'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3c/g%3e%3cdefs%3e%3cclipPath%20id='clip0_627_569'%3e%3crect%20width='163.796'%20height='107.816'%20fill='white'%20transform='matrix(-0.999973%20-0.00733143%20-0.00733143%200.999973%20164.582%201.24609)'/%3e%3c/clipPath%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Embedsværk
