Påfaldende få erstatningssager: Frygter, patienter falder i et hul

Der er formentligt borgere, der går rundt og har ret til erstatning for skader efter sundhedsfaglig behandling i kommunerne. De ved det bare ikke.

Det vurderer Patienterstatningen på baggrund af et meget lavt antal erstatningssager efter behandling i kommunerne.

"Vi har på fornemmelsen, at patienterne falder i et hul, så der er mange, der ikke ved, de kan søge erstatning," siger direktør Karen-Inger Bast.

Kommende årstal for 2021 viser, at ansøgninger om patienterstatning fra hjemmeplejen, bosteder, sygeplejeklinikker og de kommunale sengepladser kun udgør godt 2 procent af de ansøgninger, Patienterstatningen får ind om året.

Karen-Inger Bast peger på, at tallene skal ses i forhold til en nylig rapport fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som afslørede store problemer med patientsikkerheden i det kommunale sundhedsvæsen. 

Rapporten pegede blandt andet på, at der blev fundet større regelbrud i 19 procent af tilsynene hos den kommunale hjemmesygepleje, akutfunktioner, midlertidige pladser og sygeplejeklinikker.

Antallet af ansøgninger om erstatning virker ikke realistisk.

Karen-Inger Bast
Direktør, Patienterstatningen

"Antallet af ansøgninger om erstatning virker ikke realistisk, set i forhold til den rapport. Ikke fordi regelbrud altid medfører patientskader, men det er ikke sandsynligt, at der sker så få skader," siger Karen-Inger Bast.

I alt har 232 borgere søgt erstatning, fordi de mener at have fået en skade som følge af sundhedsfaglig behandling i kommunen i 2021. Det tal er endda påvirket af de mange sager om Covid-smitte på kommunale plejehjem.

KL: Kommunerne gør, hvad de kan

Siden 2018 har kommunerne været forpligtet til at betale erstatning til patienter, som er kommet til skade i det kommunale sundhedsvæsen.

Patientskader kan for eksempel være nyre- eller leverskade efter fejlmedicinering, skader efter fald ved genoptræning eller varige mén efter utilstrækkelig pleje af tryksår.

I alle årene efter loven blev indført har Patienterstatningen imidlertid kun modtaget få ansøgninger fra borgere i kommunerne.

Karen-Inger Bast mener, kommunerne skal blive bedre til at løfte ansvaret for at informere om muligheden for erstatning:

"Kommunerne skal gøre sig klart, at de er en del af sundhedsvæsenet, og at de har pligt til at gøre opmærksom på muligheden for at søge erstatning, når der sker patientskade," siger hun.

Har I mistanke om, at nogle kommuner ikke oplyser om muligheden for at søge erstatning?

"Ja. Men når du bruger ordet mistanke, lyder det som om det er bevidst. Jeg har ingen grund til at tro, at der er tale om ond vilje," siger Karen-Inger Bast. Hun understreger dog, at det er kommunernes ansvar, at medarbejderne ved, hvornår borgere skal oplyses om muligheden for erstatning.

Christina Krzyrosiak Hansen (S), formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg, mener kommunerne gør, hvad de kan, for at oplyse borgerne:

"Vores medarbejdere i kommunerne gør alt, hvad de kan for at hjælpe borgerne bedst muligt og undgå, at der sker fejl. Når og hvis der så sker fejl, så oplyser de selvfølgelig borgerne om deres klage- og erstatningsmuligheder. Vi har 98 kommuner, som alle gør det på forskellige måder, men fælles for alle er en interesse i at hjælpe borgerne," siger hun i et skriftligt svar og tilføjer:

"Det er svært at svare præcis på, hvorfor det kun er kun godt 2 procent af de ansøgninger, som Patienterstatningen får ind om året, der vedrører behandling i kommunerne – men det er jo en positiv ting, at det ikke er flere borgere, der oplever fejl."

Risikerer at vælte økonomien

Udover patienternes interesse er det også vigtigt, at kommunerne er opmærksomme på loven ud fra et kommuneøkonomisk perspektiv. 

Med den nye aftale om en sundhedsreform lægges der nemlig op til, at kommunerne skal have flere sundhedsopgaver fremover. Det kan få stor betydning, hvis der kommer flere erstatningssager, siger Karen-Inger Bast.

Jo mere behandling, der bliver lagt ud til kommunerne, des flere patienter må forventes at få ret til erstatning.

Karen-Inger Bast
Direktør, Patienterstatningen

Hun peger på, at store erstatningssager kan koste små kommuner dyrt, og kun godt halvdelen af landets 98 kommuner har forsikret sig mod udgifterne.

"Det er klart, at jo mere behandling, der bliver lagt ud til kommunerne, des flere patienter må forventes at få ret til erstatning. Også mennesker, som stadig er på arbejdsmarkedet og dermed også kan være berettiget til store erstatninger for tab af erhvervsevne. Så det er vigtigt for patienterne, at der kommer større kendskab til erstatningsordningen, men det er jo også vigtigt for kommunerne. For hvis man ved, at man risikerer udgifter på det her område, kan man lettere budgetlægge eller forsikre sig, så et par store erstatningssager ikke vælter økonomien i en lille kommune."