Paracetamolbehandling kædes sammen med ADHD

KORT NYT: Et nyt dansk studie viser, der er en mulig sammenhæng mellem behandling med paracetamol under graviditet og udviklingsforstyrrelser hos barnet.
Foto: colorbox.dk

Sundhedsstyrelsen har i dag udsendt en nyhed om en sammenhæng mellem brugen af paracetamol under graviditet og udviklingsforstyrrelser hos barnet. På trods af de nye fund er Sundhedsstyrelsens anbefalinger uændrede. 

Ifølge det danske studie kan brugen af paracetamol under graviditet resultere i udviklingsforstyrrelser som ADHD hos barnet.  

Sundhedsstyrelsen og de europæiske lægemiddelmyndigheder vurderer i øjeblikket sikkerheden ved brug af paracetamol under graviditet, og anbefalingerne forbliver derfor uændrede for nu.  

Dokumentation
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for brug af smertestillende medicin under graviditet
  • Generelt bør man anvende så lidt medicin som muligt under graviditet.
  • Ved milde og/eller kortvarige smerter under graviditeten bør ikke-medicinsk behandling så vidt muligt vælges.
  • For gravide gælder fortsat, at smertestillende midler med paracetamol er førstevalgsbehandling ved smerter og febertilstande.
  • Ved behov for smertelindring længere end nogle dages varighed under graviditet bør en eventuel fortsat medicinsk smertebehandling ske i samråd med egen læge.
  • Smertestillende midler af NSAID-typen (fx ibuprofen og diclofenac) bør på grund af risiko for misdannelser anvendes med forsigtighed i 1. og 2. trimester af graviditeten og må ikke anvendes i graviditetens 3. trimester på grund af risiko for blødning og kredsløbsforstyrrelser hos barnet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024