Partiledere giver EP-kandidater baghjul

EP2014: Trods valgkampen til Europa-Parlamentet så bliver partilederne omtalt væsentlig mere i medierne end deres spidskandidater. Kun Bendt Bendtsen (K) bliver lige akkurat omtalt mere end sin partiformand.
Trods valgkamp til Europa-Parlamentet flokkes medierne stadig om partilederne.
Trods valgkamp til Europa-Parlamentet flokkes medierne stadig om partilederne.Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget.dk
Morten Øyen

Selvom Morten Messerschmidt (DF) får mest omtale i medierne af spidskandidaterne til Europa-Parlametentet, så hænger han stadig efter toppen, når man sammenligner med partilederne.

Den mest omtalte spidskandiat overgås nemlig med længder af partilederne af Socialdemokraterne, Venstre og Radikale - og en smule af sin egen partileder, Kristian Thulesen Dahl.

Det viser en ny undersøgelse af de danske spidskandidater og deres partilederes medieomtale og synlighed i medierne, som Infomedias Analyseafdeling har foretaget for Altinget.dk.

Sammenligningen med partilederen fortæller noget om spidskandidatens styrke, vurderer forfatter og rådgiver i strategisk kommunikation Susanne Hegelund.

"Det fortæller dels noget om styrkeforholdet til partiformanden, men også noget om spidskandidatens egen profil. Derfor er det ikke overraskende at se for eksempel Morten Messerschmidt og Margrete Auken (SF) få næsten lige så meget omtale som deres partiledere," siger Susanne Hegelund.

Fakta
Om undersøgelsen

Infomedia har for Altinget.dk lavet en analyse af spidskandidaternes medieomtale i forbindelse med Europa-Parlamentsvalget 25. maj 2014.

Perioden for indsamling af medieomtale er 18. marts til 18. maj 2014. Søgningen omfatter de landsdækkende dagblade og deres websites, landsdækkende radio- og TV-nyheder, og dr.dk og tv2.dk.


Kilde: Infomedia

(Artikel fortsætter under graf.)

 <iframe height=339 width=450 src="//docs.google.com/spreadsheets/d/1Wihaa-wcr-HXKDqdm4DkOFAGTxdcsCCBl4REDHyVRws/gviz/chartiframe?oid=277193290" seamless frameborder=0 scrolling=no></iframe>Diagrammet sammenligner antallet af de gange, som de enkelte partiers ledere og spidskandidater til Europa-Parlamentsvalget er blevet omtalt i medierne fra 18. marts 2014 til 18. maj 2014. Diagrammet er lavet af Infomedia for Altinget.dk. (Hold markøren over figuren for at få mere information).

Thorning helt i top
Undersøgelsen viser, at statsminister og Socialdemokraternes leder Helle Thorning-Schmidt fra 18. marts til 18. maj er den klart mest omtalte danske politiker i medierne. Hun er i perioden blevet omtalt 3987 gange i de landsdækkende dagblade og deres websites, landsdækkende radio- og TV-nyheder, og dr.dk og tv2.dk. Hun får næsten 10 gange så meget omtale som partiets spidskandidat Jeppe Kofod.

Næstmest omtalt er oppositionsleder og formand for Venstre Lars Løkke Rasmussen, der er omtalt 2467 gange ifølge analysen. Han får også næsten 10 gange så meget omtale, som Venstres spidskandidat, Ulla Tørnæs.

"Det overrasker ikke, at henholdsvis regeringslederen og oppositionslederen er dem, som er mest synlige. Heller ikke, at Margrethe Vestager (R) som partileder i et regeringsparti er den tredjemest omtalte. Alt andet ville være overraskende," siger medierådgiver i Infomedia Lasse Skjoldan.

Bendtsen stikker partiformand
Når man ser på de øvrige partier, er forskellen mellem partilederen og spidskandidaten mindre. Foruden Messerschmidt og Auken står Bendt Bendtsen (K) også godt. Han er faktisk den eneste kandidat, som slår sin partiformand i omtale. Selvom det dog kun lige er med et mulehår.

Mindre godt ser det ud for nogle af de øvrige kandidater til Europa-Parlamentet, som hænger noget efter i omtale sammenlignet med deres partileder.

"Anders Samuelsen har brugt en del energi på at bære Christina Egelund frem i medierne. Desværre for begge har det ikke haft det afgørende gennemslag," siger Lasse Skjoldan.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Messerschmidt

Partiformand (DF), MF
cand.jur. (Københavns Uni. 2009)

Margrete Auken

Fhv. MEP (SF)
cand.theol. (Københavns Uni. 1971), sognepræst emerita

Helle Thorning-Schmidt

Fhv. statsminister (S), partiformand & MF, fhv. MEP, bestyrelsesmedlem, fhv. adm. direktør, Save the Children International, medformand, Facebooks Tilsynsråd
MA i europæiske studier (College of Europe, Brügge, Belgien 1993), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1994)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024