Podcast: Sådan endte 2.000 kvinders data ulovligt i USA
AJOUR: Data fra 2.000 kvinder fra et dansk forskningsprojekt hos Statens Seruminstitut er ulovligt sendt videre til USA. Altingets digital- og forskningsredaktør, Chris Lehmann, giver et overblik over sagen, og hvordan det kunne lade sig gøre.
Henrik Axel Lynge Buchter
PodcastredaktørAbonner i iTunes | Spotify | Acast
Siden nytår har Statens Seruminstitut døjet med flere dårlige sager.
Før nytår blev instituttets direktør sendt hjem, og efterfølgende har Altinget beskrevet, hvordan data fra et forskningsprojekt er endt i USA uden de medvirkendes accept.
Det drejer sig mere konkret om 2.000 kvinder, der der har deltaget i forskningsprojektet 'Bedre sundhed for mor og barn', et projekt, som i dag hedder 'Bedre sundhed i generationer'.
Altingets digital- og forskningsredaktør, Chris Lehmann, giver et overblik over, hvordan det kunne lade sig gøre, at instituttet i to og et halvt år har sendt data afsted til USA, og om der er mere i vente.