Podcast-vært: Man har ikke ret til sine egne fakta, Anders Lund Madsen

Af Aske Helweg Krarup
International projektleder i AIDS-Fondet og vært på podcasten Myter om Milliarder

Kære Anders Lund Madsen

Tusind tak, fordi du stiller spørgsmålstegn ved ulandsbistandens effekt i forbindelse med indsamlingsshowet Danmarks Indsamling, der løb over skærmen på DR lørdag 3. februar 2018.

"Jeg betaler licens, og jeg forventer andet og mere end Audireklamer og spytslikkeri af Christian Stadil," skrev du blandt andet på Twitter. Det var både vigtigt og modigt gjort. For det er enormt tabu at kritisere bistanden.

Jeg arbejder til daglig med udviklingsbistand, men jeg har længe spurgt mig selv, om mit arbejde overhovedet gør en forskel. Derfor besluttede jeg mig for at undersøge det.

Aske Helweg Krarup
Vært på podcasten Myter om Milliarder

Derfor er der alt for sjældent nogle, der stiller seriøst spørgsmålstegn ved, om de mange milliarder, som vi hvert år sender sydpå, overhovedet nytter noget.

Men det bør man. For rigtig mange danskere er faktisk i tvivl om, hvorvidt udviklingsbistanden hjælper. Jeg har selv været en af dem. Jeg arbejder til daglig med udviklingsbistand, men jeg har længe spurgt mig selv, om mit arbejde overhovedet gør en forskel. Derfor besluttede jeg mig for at undersøge det.

Det er tydeligt, at du har en stærk holdning til emnet, men du er også kommet til at skrive nogle ting i dine Twitter-opslag, som simpelthen ikke er rigtige.

Aske Helweg Krarup
Vært på podcasten Myter om Milliarder

"Virker skidtet?"
I efteråret tog jeg orlov og brugte seks uger på at tale med ledende forskere og eksperter for at få et ærligt og redeligt svar på spørgsmålet: Virker skidtet?

Jeg håbede, at andre – der måske ligesom mig tvivlede, men ikke rigtigt turde sige det – kunne have glæde af at følge min færd, så derfor optog jeg det hele og lavede podcast-serien Myter om Milliarder. Podcasten afdækker fakta og afliver myter om den danske udviklingsbistand.

Debatten om ulandsbistand er præget af holdninger og meninger. Rigtig mange udtaler sig om, hvad de synes, i stedet for hvad de ved. Det er ikke konstruktivt, og det vil jeg gerne lave om på. Jeg tænker, at du – som selvproklameret "fyrtårn af fornuft i et hav af vrøvl" – må være enig. Enhver har selvfølgelig ret til at have sin egen holdning, men man har ikke ret til sine egne fakta.

Det er tydeligt, at du har en stærk holdning til emnet, men du er også kommet til at skrive nogle ting i dine Twitter-opslag, som simpelthen ikke er rigtige. Derfor vil jeg tillade mig at rette nogle faktuelle fejl. Jeg håber, at det kan bidrage til at nuancere din holdning og skabe en mere konstruktiv debat.

Majsgrød for en million og effektiv nødhjælp
Lad os starte fra en ende af. I dit mest fremtrædende tweet skriver du, at du og din bror engang vandt en million, som I forærede til fattige børn i Zimbabwe.

"En million betød majsgrød til 5.000 børn i seks måneder. Bagefter sultede de videre. Nødhjælp er noget man giver for sin egen skyld. Ikke for de fattiges. Køb deres varer i stedet". Du bruger desuden hashtagget #handelikkenødhjælphjælper.

Jeg ved ikke, hvad der er sket med den million, som du og din bror donerede til Folkekirkens Nødhjælp og Zimbabwe. Men at bruge den slags anekdotisk evidens som argument for, at udviklingsbistand generelt ikke hjælper, er ukorrekt og en lille smule useriøst.

Resultaterne af ulandsprojekter har gennem mange år ligget under for massiv økonomisk forskning. Der er meget bred enighed blandt økonomer om, at enkelte udviklingsprojekter generelt set har en god og langsigtet virkning på lokalsamfundet.

Der er også enighed om, at bistandsprojekter har bidraget markant til at forbedre sundhed og uddannelse i verdens fattigste lande. Det betyder naturligvis ikke, at det projekt, som du så, ikke kan være slået fejl.

Omkring en fjerdedel af alle ulandsprojekter slår fejl. Men at bruge det som argument for, at bistanden generelt ikke nytter noget, er ikke korrekt. For de fleste projekter nytter faktisk.

Desuden skriver du, at nødhjælp ikke hjælper. Det er slet ikke rigtigt. Det skal nævnes, at der er forskel på langsigtet udviklingsbistand og nødhjælp.

Blandt udviklingsøkonomer findes der en stor diskussion om, hvorvidt langsigtet udviklingsbistand rent faktisk har en positiv effekt på fattige landes overordnede økonomi eller ej. Det er ikke sikkert. De er til gengæld allesammen enige om, at nødhjælp i akutte nødsituationer har en meget positiv virkning.

Ligkister fra Ghana er en god idé
Til sidst skriver du, at vi skal handle i stedet for at støtte. Det er et tilbagevendende argument, og det virker umiddelbart også logisk. Virkeligheden er bare ikke så ligetil. Effekten af åbenhed og handel er stærkt omdiskuteret i forskerkredse. Mens nogle studier bakker din pointe op, peger andre studier på en direkte negativ sammenhæng mellem udvikling og handelsåbenhed.

Desuden kan man argumentere for, at problemet for de fattige lande ikke er, at de handler for lidt, men derimod at de handler med de forkerte varer. Mange fattige lande eksporterer nemlig primært uforarbejdede varer som gas, olie, kaffe og andre landbrugsprodukter, og disse varer har en relativt lav gevinst sammenlignet med forarbejdede varer.

Så din idé om at købe speciallavede kister i Ghana er absolut ikke så dum.

Jeg siger absolut ikke, at handel ikke kan være gunstigt for et uland. Men det er ikke entydigt, og forskerne er ikke enige. Derfor er det misvisende at påstå, at handel hjælper, og at bistand ikke hjælper.

Desuden spørger jeg mig selv, hvorfor man ikke både kan give en skilling til Danmarks Indsamling og samtidig drikke kenyansk kaffe og shoppe ghanesiske ligkister?

Lad mig endnu en gang sige tak, fordi du rejser spørgsmålet. Det mener jeg virkelig. Det er sundt, at der bliver stillet spørgsmålstegn ved et emne, der så længe har været tabu – særligt i min egen branche. Jeg håber, at mit brev kan bidrage til en lidt mere informeret debat og måske til at nuancere din holdning.

Bedste hilsner
Aske Helweg Krarup