Politifolk frygter plan for fastsættelse af fartgrænser: "Vi er reelt bekymrede for trafiksikkerheden"

Det har skabt begejstring i kommunerne, at regeringen i sit forslag til næste års finanslov lægger op til at afskaffe politiets medindflydelse på indretningen af de danske veje.

Men hos de politifolk, der indtil nu har haft mulighed for at trække i håndbremsen, når de kommunale idéer er blevet mere kreative, end politiet tillader, vækker forslaget bekymring.

"Det her kan på sigt påvirke trafiksikkerheden negativt," siger Heino Kegel, der er formand for Politiforbundet.

Anklagen mod regeringens forslag lyder, at kommunale politikere og embedsfolk, der fremover vil få mere frit spil til at fastsætte eksempelvis hastighedsgrænser, ikke har det samme blik for færdselssikkerhed som politiet.

Den bekymring har Politiforbundet luftet i et brev til Folketingets Retsudvalg, hvor politifolkene blandt andet fremhæver, at deres erfaring med patruljering, udrykning til færdselsuheld og sagsbehandling har givet dem en "baggrundsviden", der går tabt med regeringens forslag. 

"Vi er bekymrede for, at man vil stå med nogle udfordringer på et tidspunkt, hvor man kommunalt måske ikke har de samme ressourcer og erfaringer at trække på," uddyber Heino Kegel.

Hvorfor skal politiet og ikke de lokalt folkevalgte afgøre, hvordan byrummene skal se ud?

"Jeg deler langt hen ad vejen ønsket om, at de selv skal være med til at bestemme, hvordan byerne skal se ud. Men når man sætter en myndighed som politiet til at varetage trafiksikkerheden, så er man også nødt til at høre de argumenter, der taler imod ønsker om at etablere områderne på en bestemt måde," siger Heino Kegel.