Poul Nyrup: Et uhyggeligt signal om, hvor lidt beslutningstagerne ved

Vi må gøre noget.

Det er budskabet fra tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) i et debatindlæg, som Altinget torsdag bringer oven på nyheden om, at anbragte børn og unge er stærkt overrepræsenterede, når det kommer til selvmordsforsøg.

“Når det kommer frem, at 28 procent af de 18-årige, der har været anbragt uden for hjemmet, svarer ja til, at de på et tidspunkt i livet har forsøgt at begå selvmord, og at hele 44 procent medgiver, at de har udøvet skade på sig selv, så burde alarmklokkerne ringe rundt omkring i landets kommuner,” skriver Poul Nyrup Rasmussen sammen med Trine Hammershøy, der er direktør for organisationen Det Sociale Netværk, som Poul Nyrup har stiftet sammen med blandt andre Tine Bryld.

Et uhyggeligt signal
Altinget kunne forleden berette om den store mængde selvmordsforsøg blandt anbragte børn og unge, der er dokumenteret i en endnu ikke offentliggjort rapport fra SFI.

Og det er den uhyggelige statistik, der nu får den forhenværende statsminister til at gribe til tasterne, forklarer han over for Altinget.

“Det er et uhyggeligt signal om, i hvor ringe grad beslutningstagerne i vores samfund egentlig er klar over, hvad der foregår under den blankpolerede overflade,” siger Poul Nyrup Rasmussen til Altinget.

Det er et uhyggeligt signal om, i hvor ringe grad beslutningstagerne i vores samfund egentlig er klar over, hvad der foregår under den blankpolerede overflade.

Poul Nyrup Rasmussen
Fhv. statsminister (S), medstifter af Det Sociale Netværk og Headspace

“Vi ser det jo først, når det rigtigt går galt. Når der sker et mord eller et dødsfald, som det er sket på bostederne. Men lige nedenunder er der jo en masse børn, som har det ad pommern til,” fortsætter han.

Poul Nyrup Rasmussen forsøger nu at slå alarm.

“Når så mange af de unge anbragte forsøger selvmord eller gør skade på sig selv, så bør alarmklokkerne ringe meget voldsommere, end de gør,” siger Poul Nyrup Rasmussen til Altinget.

Ikke godt nok
Den tidligere socialdemokratiske statsminister, der var regeringsleder fra 1993 til 2001, ser behandlingen af de anbragte børn som et trist symbol på, at det danske samfund til tider ikke tager sig godt nok af de svageste.

“Anbragte børn er stadigvæk historien om, at vi ikke gør det så godt, som vi burde i det her samfund,” siger Poul Nyrup Rasmussen og fortsætter:

“Vores velfærdssamfund er måske ved at nå nogle barrierer, hvor vi må stoppe op og tage skeen i den anden hånd og prioritere det her område på en helt anden måde, end vi har været vant til.”

De unge savner nogen
I sensommeren 1993, et halvt år efter Poul Nyrup Rasmussen blev statsminister, mistede han selv en psykisk sårbar datter til selvmord. I 2001 stoppede han som statsminister, hvorefter han både har siddet i Europa-Parlamentet, ligesom han har engageret sig i socialt arbejde til fordel for psykisk sårbare unge.

Det er blandt andet sket i regi af Headspace, der er Det Sociale Netværks rådgivningstjeneste for psykisk sårbare unge. Her har den tidligere statsminister oplevet, hvor vigtigt det er, at de unge bliver mødt af personer, der brænder for dem og ikke blot ser dem som et nummer i systemet.

“Det er dét, vi hører, er det allervigtigste for de anbragte børn og unge, som vi har hjulpet i Headspace. De savner nogen, der ser dem, som tager sig tid til at tale med dem, og som lytter til dem. De unge savner nogen, der tager udgangspunkt i deres tanker, deres behov og deres liv, som er der for dem, og som kan være med til at genopbygge den tillid, der er blevet brudt,” forklarer Poul Nyrup Rasmussen sammen med Trine Hammershøy i deres fælles debatindlæg.

Voldsom mistrivsel
Den tidligere statsminister mener, at de mange selvmordsforsøg kræver nye svar.

“Det er tegn på mistrivsel i så voldsom en grad, at der er behov for at finde alternative metoder til, hvordan vi kan hjælpe børn og unge med at håndtere den svære situation, det er at blive trukket ud af deres familie og stå på egne ben i en plejefamilie, på et bosted eller børnehjem,” skriver Poul Nyrup Rasmussen og Trine Hammershøy i deres debatindlæg.

Det er i særlig grad civilsamfundsorganisationer som dem, Poul Nyrup Rasmussen selv er involveret i, der skal gøre en forskel, mener han.

“Civilsamfundstilbud som Headspace er brobyggere, som selv den mest avancerede velfærdsstat ikke kan undvære. For der bliver langt bedre tid til at tage os af den unge. Og i kraft af, at vi er en civilsamfundsorganisation, er der ikke noget stopur, og der er ikke noget maksimum af samtaler, vi må tage med den unge. Men vi træder ikke i stedet for de kommunale og private tilbud. Vi er en brobygger,” siger Poul Nyrup Rasmussen.

Er civilsamfundsorganisationer som Headspace hele løsningen?

“Vi er et vigtigt element, men bo- og værestederne skal også blive bedre. Men vi har stadig ikke fundet nøglen til at få de anbragte børn op på sporet igen. For vi har en meget, meget dårlig succesrate, når 28 procent af de børn og unge, der har været anbragt uden for hjemmet, har forsøgt at begå selvmord,” siger Poul Nyrup Rasmussen.

Regeringen: Vi har et problem
I regeringen anerkender børne- og socialminister Mai Mercado (K), at der er en særlig udfordring med selvmordsforsøg blandt anbragte børn og unge.

”Anbragte børn og unge har en tungere bagage end andre børn, og vi skal derfor tage særligt vare på dem. Vi skal tage det alvorligt, når tallene viser, at børn, der på et tidspunkt i livet har været anbragt, oftere forsøger selvmord,” siger Mai Mercado i en skriftlig kommentar til de nye oplysninger om selvmordsforsøg blandt anbragte børn og unge.

Hun mener i lighed med tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, at det er nødvendigt at styrke håndteringen af de anbragte børn og unge.

“Vi skal blive meget bedre til at lytte til børnene og de unge,” siger børne- og socialministeren.

“Samtidig er det helt afgørende, at anbringelsesstederne har fokus på børnenes trivsel, og at vi sikrer børnene hjælp til at håndtere det, der er svært. For de børn og unge, der er anbragt i en plejefamilie, er det vigtigt for mig, at plejefamilierne ikke skal stå alene med dem, hvis de har selvmordstanker. Plejefamilierne skal have den fornødne uddannelse og støtte, så de kan løfte opgaven,” fortsætter Mai Mercado.

I Det Sociale Netværk gør stifter Poul Nyrup Rasmussen og direktør Trine Hammershøy foreløbigt det, at organisationen afsætter penge til formålet. Torsdag modtager netværkets rådgivningstilbud Headspace Børnehjælpsdagens Lillebrorpris på 50.000 kroner. De penge skal gå til at undersøge, hvordan civilsamfundet kan bistå systemet med at forebygge, at så mange børn og unge skader sig selv eller overvejer selvmord.

“Det skylder vi ganske enkelt de børn og unge, der er havnet væk fra familiens trygge skød på grund af svigt, mistrivsel eller andre ulykkelig livsomstændigheder,” skriver Poul Nyrup Rasmussen og Trine Hammershøy fra Det Sociale Netværk og Headspace.

Børnehjælpsdagens Lillebror blev uddelt ved en ceremoni på Københavns Rådhus torsdag. 

Har du selvmordstanker, så kontakt Livslinien på 70 201 201 eller livslinien.dk. Headspace kan kontaktes på headspace.dk.