Professor: Bliver ældreområdet endnu engang kommunalpolitikernes sidstevalg?

Står det til de kommunalpolitikere, som stiller op til kommunalvalget 16 november, er det ældreområdet, der skal prioriteres højest, hvis det viser sig, at bloktilskuddet fra staten øges.

I en nylig undersøgelse fra Vive peger kandidaterne således på, at det er kernevelfærden som ældreområdet, der især skal opprioriteres med 17 procent flere midler end i dag. Til sammenligning mener de, at vejvæsenet eller beskæftigelsesområdet kun har behov for 6-7 procent yderligere.

Pengene ville også falde et tørt sted. Når man ser på, hvad kommunerne bruger penge på, er midlerne til ældre borgere over 65 år kun faldet siden 2012. Og det er endda et ret så markant faldt sammenlignet med andre af kommunernes kerneområder.

Sammenlignet med 2012 bruger kommunerne i dag cirka 5.000 kroner mindre per borger på 65 år eller derover. Det svarer til et fald i udgifter på 10,5 procent. Ingen andre af de kommunale områder er faldet tilsvarende i forhold til de midler, der bruges. Det største fald ses i udgifterne til vejvæsenet, som er faldet med syv procent. Til gengæld steg udgifterne til administration med tre procent.

Vi har fastholdt tanken om en hjemmehjælp, der kunne sørge for både personlig pleje og praktisk hjælp i hjemmet. Både i Norge og Sverige betaler man for hjemmehjælpen op til et maksimum beløb.

Tine Rostgaard
Professor, Roskilde Universitet og Stockholm Universitet

Diskussion om hjemmehjælp er udeblevet

De gængse forklaringer på, at kommunerne bruger færre penge per ældre, er som oftest, at de ældre i dag er mere sunde og raske end tidligere. Der burde også være en positiv effekt af rehabiliteringspolitikken, som blev indført ved lov i 2015, og som har til formål at sikre, at flere ældre (for)bliver selvhjulpne.

Begge forklaringer trækker således på en forståelse af, at de ældre klarer sig selv bedre i dag og ikke behøver samme omfang af pleje og omsorg – og at kommunerne således ikke behøver at afsætte helt så mange midler til området som tidligere.

Helt i overensstemmelse med disse forklaringer ser vi også, at færre ældre får hjemmehjælp. Helt tilbage i 2008 var det 18 procent af borgerne over 65 år som modtog hjemmehjælp. I dag er det kun 11 procent. Hvor vi tidligere var skandinavisk mester i tildeling af hjemmehjælp, er vi i Danmark nu på niveau med både Norge og Sverige. I vores nabolande gik man allerede for en del år siden ind og prioriterede ressourcerne til de svageste ældre.

I Danmark har vi imidlertid holdt fast i tanken om hjemmehjælpen som grundsøjlen i vores ældrepleje og som et vigtigt element i politikken om afinstitutionalisering, der skal sikre, at de ældre kan blive boende i deres eget hjem så længe som muligt i stedet for at flytte på plejehjem.

Vi har således ikke haft en egentlig politisk diskussion om at omlægge hjemmehjælpen, men vi har fastholdt tanken om en hjemmehjælp, der kunne sørge for både personlig pleje og praktisk hjælp i hjemmet. Og det er vel og mærke uden, at det koster borgeren noget. Både i Norge og Sverige betaler man for hjemmehjælpen op til et maksimum beløb. Det har vi også tidligere afprøvet i Danmark, men man vurderede, at det var for administrativt bøvlet i forhold til de relativt få penge, der kom ind.