Professorer om sikkerheden til OL: Krigen i Mellemøsten skaber bekymringer og dystre mindelser

Fransk 100-års jubilæum

Danmark var med fra start med et lille eksklusivt hold på tre personer, der blandt meget andet tog del i sabelfægtning, tovklatring og kuglestød. Ikke længe efter startede det danske kongehus sin olympiske involvering med Kronprins Christian (senere Christian X) som protektor for den Danske Olympiske Komité.

Både grundet almindelig fransk selvbevidsthed og for at holde hånden under legene, der i den første periode kæmpede med rigtig at lykkes, var det magtpåliggende for Coubertin, at få OL til Paris først i 1900 og senere i 1924, hvor Danmark deltog med 92 mænd og 10 kvinder og opnåede i alt ni medaljer.

2024-legene er altså også 100-års jubilæum for de seneste parisiske sommerlege. Præcist hvor mange danske atleter vi denne sommer får at se i Paris er ikke helt på plads. Det bliver dog nok flere end ved OL i Tokyo, hvor 111 atleter deltog i de covid 19-ramte lege og høstede i alt 11 medaljer.

Sikkerheden fylder igen

Da Paris i 2017 fik tildelt OL så verden anderledes ud.

Efter angrebet på Israel 7. oktober 2023 kan det være brugbart at gå godt halvtreds år tilbage i tid til OL i München 1972.

Thomas Skovgaard og Jørn Hansen
Professor og professor emeritus, Syddansk Universitet

Rusland havde annekteret Krimhalvøen, men endnu ikke angrebet Ukraine i fuld skala, den seneste katastrofale Gazakrig var ikke i sigte og oplevelsen af en usikker verden var nok i det hele taget mindre på globalt plan.

Sikkerhedsudfordringer var dog bestemt tænkt med allerede før det franske værtskab kom i hus. Terror og trusler har længe været en del af den olympiske virkelighed.

Det seneste markante skæringspunkt kan sættes ved terrorangrebet i USA den 11. september 2001, der betød en voldsom udvidelse af fokus på og udgifter til sikkerhed ved alle efterfølgende lege.

De franske arrangører forholder sig dermed hele tiden til sikkerhedsaspekter. Mest tydeligt er emnet på dagsordenen i forbindelse med legenes ikoniske åbningsceremoni, der er sat til at finde sted på og ved Seinen, der snor sig gennem Paris og med forventet hundredtusinder af mennesker til stede.

Den åbne og folkelige startbegivenhed er ønsket af alle, men sikkerhedsrisici kan i sidste ende betyde, at Paris må ty til en plan b eller c.

Paris 2024 i lyset af München 1972

Efter angrebet på Israel 7. oktober 2023 kan det være brugbart at gå godt halvtreds år tilbage i tid til OL i München 1972. Her var der ligeledes stort fokus på åbne lege.

De vesttyske værter ønskede at distancere sig entydigt fra Hitlers propaganda-lege i Berlin 1936. Derudover havde Østtyskland og de øvrige østbloklande rettet kraftig kritik mod München-legene i ’det fascistiske Vesttyskland tæt på Dachau’ – den første koncentrationslejr i Tyskland. Den kritik skulle også imødegås.

Alle sejl blev derfor sat for, at legene kunne fremvise en åben demokratisk nation, der endegyldigt var ude af nazismens skygge.

Det hele startede også som planlagt, men om morgenen 5. september brød medlemmer af den palæstinensiske terrororganisation Sorte September ind i det israelske holds kvarter i den olympiske by og et frygteligt tab af menneskeliv fulgte.

For første gang måtte legene afbrydes, og da de blev genoptaget med ordene fra IOC-præsident Avery Brundage om, at ”the Games must go on”, kendte hele verden, der havde fulgt forløbet i München direkte på TV, for alvor til de palæstinensiske befrielsesorganisationer og de dybe konfliktlinjer mellem Israel og Palæstina, der også kan komme til at præge Paris til sommer.

Begrundet håb om sikkert OL

Den aktuelt voldsomme og højspændte situation i dele af Mellemøsten, interne uroligheder i Frankrig og konflikter mange andre steder i verden kan desværre ikke andet end øge sikkerhedsbekymringerne omkring legene.

Samtidig er det et rimeligt begrundet håb, at nutidens foranstaltninger om sportsverdens allerstørste megabegivenhed vil sikre atleter, trænere, arrangører, tilskuere på lægterne og alle os, der følger med på alskens kanaler et flot nyt kapitel i en af de helt store sportsfortællinger, der trods begyndervanskeligheder og forhindringer stadig står stærkt og er i stand til – for en stund - at forbinde mennesker fra alle dele af verden om noget fælles.

Det er ikke så ringe endda.