Prominent DF'er trækker sig fra kommunalpolitik
Folketingsmedlem og kulturordfører Morten Marinus (DF) har besluttet at forlade byrådet i Jammerbugt. Han vil nu hellige sig arbejdet på Christiansborg.
Anders Redder
JournalistMorten Marinus har valgt at forlade byrådet i Jammerbugt Kommune for i stedet at lægge al sin politiske energi i Folketinget, hvor han er medieordfører for Dansk Folkeparti. Det skriver Nordjyske.dk.
I begyndelsen af måneden droppede Morten Marinus sin post som kommunens 1. viceborgmester, mens han nu også forlader byrådet før tid.
"Vi har haft et stigende arbejdspres i Folketinget, så det har til sidst været svært at nå det hele," siger Morten Marinus om sit exit fra kommunalpolitik.
Det er endnu ikke besluttet, hvem der overtager DF'erens plads i byrådet.
Morten Marinus har siden 2011 haft en plads i både Folketinget og byrådet. Ved seneste FT-valg i 2015 fik han 4.181 stemmer.