Rasmus Nielsen: Er den gode tone på vej tilbage mellem demokratiske mennesker?

Og hér er det, at Constructive Institute i Aarhus har betydning. Herhjemme er de – med opbakning fra Folketingets Præsidium – begyndt på døgninternater at undervise nyvalgte ved alle former for valg i, hvordan man som politiker blandt andet kan samarbejde med medier om journalistik, der mere ser konstruktivt fremad end negativt tilbage.

Så politikerne lærer mere end om it og røde og grønne knapper. Ligeledes underviser ildsjælene fra Universitetsparken medier i udlandet fra Holland til Kenya. Det er systemeksport, der vil noget.

Det er et langt og sejt træk, hvis udviklingen væk fra grumme, samfundsnedbrydende nyheder til ugunst for den demokratiske styreform skal vendes. Men med deres invitation til at tale gjorde kollegerne i Aarhus mig opmærksom på, at Altinget.dk faktisk i sit udspring og grundsyn selv er et konstruktivt medie. Hvorfor og hvordan?

Vi er siden starten i 2000 altid udkommet på tre søjler: 1) Politisk neutral og uvildig nyhedsdækning, 2) debat hvor holdninger og ideologier dominerer samt 3) ren fakta, hvor vi dækker hvad der sker hvor, hvem der har fødselsdag, hvad den nyeste statistik siger, hvem der stiller op til valgene, hvad der præcist står i forligstekster osv. osv.

Vi har også til opgave at finde og fremme det nye, underbyggede argument, der kan bringe samfundet videre. 

Rasmus Nielsen
Udgiver, Altinget

Det er ikke mindst den tredje fakta-søjle, der begrunder, at Constructive Institute tildeler Altinget.dk æren at falde i kategorien for konstruktive medier.

Men faktisk også den første søjle. For vi bestræber os på at gå efter bolden og ikke manden eller kvinden.

Som nu f.eks. i Altingets vigtige Elbit-sag om indkøb af våben i Israel med tilsyneladende helt mangelfuld og kortluntet inddragelse af Folketinget. Her er det sagens nuancer og præcision i formidlingen, der står i front.

Vi har også til opgave at finde og fremme det nye, underbyggede argument, der kan bringe samfundet videre. Ofte kommer det fra aktører, der har en egeninteresse i at få ørenlyd blandt beslutningstagere og bevillingsgivere for deres synspunkter; men hvis de er underbyggede, f.eks. på grundlag af ny forskning eller adfærd, er det kun vigtigt, at medier medvirker til at øge kendskabet.

For hvad er alternativet? Autokrati, der stormer frem på jordkloden, hurtigere end termometre varmes op. I et autokrati er der ingen retfærdighed. Kun tilfældighed i rettergangen, hvis der overhovedet er nogen.

Du kan ikke sige, hvad du mener – kun sige noget, der glæder magthaveren. 

Et andet sted i Aarhus, på det imponerende og fra 2014 væsentligt udvidede Moesgaard Museum, sang en udstilling på sidste vers.

Antropologistuderende i byen havde sat sig for at skildre, hvordan det er at leve tæt sammen i en lille storby. Det var også rigtig konstruktivt at opleve, efter at man i de store sale havde hørt om, hvordan klimaet altid har ændret sig, og mennesker i oldtiden og senere tidsaldre har måttet flytte sig rundt på kloden for at overleve.

Udstillingen fortalte om 'Hensynsfulde Henriette og hendes naboer': 

"Hensynsfulde Henriette føler sig som en god nabo. 
Hun støvsuger aldrig efter klokken otte,
hun hører altid musik i høretelefoner,
og vasketøjet er hentet til tiden hver eneste gang.

Henriette føler ikke,
at hendes naboer tager hensyn til hende.
Men naboerne skruer altid ned for tv'et klokken ni,
de glemmer aldrig at gøre trappen ren,
og da de fik en hund,
gik de til hvalpetræning for at lære den at være stille.

Naboskab bygger på gensidighed.
Særligt i Aarhus' opgange med forskellige mennesker.
Det kan være svært at bo så tæt med nogen,
du ikke selv har valgt."

Det er en konstruktiv måde at se tilværelsen på, når man lever sammen i et tolerant demokrati. Fremfor at udskamme hinanden, der kun fører til, at den udsatte vender ryggen til og går egne veje.

Moesgaard gav også mæle til anonyme medborgere med udsagn som:

"Når AGF spiller, så er der rigtig mange, der går fra stadion og forbi hér. Og lyden bliver banket ind i stuerne. Det er hyggeligt at høre. Så kan man høre, om der er vundet eller tabt."

"Går man ned til 7-Eleven i nattøj og morgenhår, så skal man være forberedt på, at man måske møder op til ti mennesker, man kender. Og det, synes jeg, er megahyggeligt."

Jo, det er som om, den gode tone er ved at komme tilbage mellem mennesker.

Til gavn for vores fælles, folkelige styreform.