Regeringen lander aftale om første skridt på vejen mod flere voksne i daginstitutionerne

Jo flere børn i kommunen, jo flere penge får I.

Sådan kan aftalen mellem regeringen og støttepartierne om fordelingen af de første 500 millioner kroner til flere voksne i daginstitutionerne kort opsummeres.

Aftalen betyder, at pengene tildeles kommunerne som et statsligt tilskud efter antallet af 0-5-årige børn i kommunen. Pengene fordeles derfor automatisk til kommunerne uden behov for ansøgninger og lignende.

”Med den her aftale tager vi de første vigtige skridt til en bedre kvalitet i landets daginstitutioner. Der skal være flere pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere, så børnene får den opmærksomhed, de har fortjent,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i en pressemeddelelse.

Nu starter den vanskelige del af opgaven. Her bliver det for os at se nærmest umuligt at få enderne til at mødes, fordi pengene ikke rækker til den målsætning, der er opstillet.

Jakob Sølvhøj
Børneordfører, Enhedslisten

Samtidig er partierne nået til enighed om, at pengene skal øremærkes til at ansætte mere pædagogisk personale. Ifølge aftalen bliver det muligt at ansætte minimum 1.050 fuldtidsansatte pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere.

Aftalen skal ifølge Enhedslistens børneordfører, Jakob Sølvhøj, ses som en start.

”I første omgang rækker pengene formentlig kun til, at man ude på de enkelte institutioner kan runde en eller to deltidsstillinger op til fuldtid. Så jeg regner med, at man kommer til at mærke det lidt på de fleste institutioner, men det er ikke sådan, at det løfter normeringerne op på et tilfredsstillende niveau,” siger Enhedslistens børneordfører, Jakob Sølvhøj.

BUPL havde håbet på mere
Lige netop formuleringen om mere pædagogisk personale ærgrer man sig over i pædagogernes fagforening BUPL. Her havde man gerne set en endnu skarpere markering af, at pengene skulle gå specifikt til ansættelsen af flere pædagoger, forklarer BUPL’s formand, Elisa Rimpler.

”Det synes vi ikke er særlig ambitiøst. Vi ved, at gode normeringer og høj faglighed hos det pædagogiske personale er de to mest afgørende forudsætninger for høj kvalitet i børnenes hverdag. Derfor er det afgørende, at det er pædagoger, som kommunerne ansætter,” siger Elisa Rimpler.

I aftalen har partierne indføjet, at der er en forventning til, at kommunerne forvalter pengene på en måde, så den samlede andel af pædagoguddannede ikke falder.

Samtidig skal kommunerne aflevere et revisorpåtegnet regnskab over, hvordan pengene er blevet brugt. Regnskabet skal samtidig dokumentere, at pengene bliver lagt oven i kommunens budget for 2020.

Den del af aftalen fremhæver Radikales børneordfører, Anne Sophie Callesen, som vigtig.

”Vi har på en smart måde sørget for at binde pengene til flere voksne og bedre normeringer, så det ikke bare bliver spist op, fordi man bare sparer på budgettet og bruger statens penge. Det har vi fundet en god model for med revisorpåtegning, der giver en garanti for, at det bliver et løft af børnenes hverdag,” siger Anne Sophie Callesen.

Svære forhandlinger venter
De 500 millioner til flere voksne i institutionerne stammer fra finanslovsaftalen for 2020.

Her blev regeringen og støttepartierne enige om at fordele 500 millioner til minimumsnormeringer – et beløb, der frem mod 2025 stiger til 1,6 milliarder, så kommunerne over årene kan øge antallet af voksne i vuggestuer og børnehaver. Målet er, at de lovbundne minimumsnormeringer skal sikre, at der er én voksen til tre børn i vuggestuerne og én voksen til seks børn i børnehaverne.

Fordelingen af de 500 millioner er første skridt på vejen mod en endelig aftale for modellen for minimumsnormeringer, som partierne forhandler om i øjeblikket.

Her er det store spørgsmål, som splitter partierne, hvorvidt normeringerne skal opgøres på institutionsniveau eller som et gennemsnit for kommunen.

Ifølge Enhedslistens børneordfører, Jakob Sølvhøj, er det derfor nu, de svære forhandlinger går i gang.

”Nu starter den vanskelige del af opgaven. Her bliver det for os at se nærmest umuligt at få enderne til at mødes, fordi pengene ikke rækker til den målsætning, der er opstillet,” siger Jakob Sølvhøj.

Forhandlingerne om modellen for minimumsnormeringer fortsætter på fredag.