Regeringens eget borgmesterbagland forudser velfærdsforringelser med Wammens økonomiske planer

Mens regeringen ønsker at sikre en bedre velfærd for danskerne, så kan finansminister Nicolai Wammens (S) økonomiske prioritering over for kommunerne i stedt få den modsatte konsekvens.

Det er i hvert fald vurderingen fra 33 af landets borgmestre, hvor af de fleste har deres medlemskab hos de to største regeringspartier: Socialdemokratiet og Venstre.

I en rundspørge Altinget har gennemført blandt landets borgmestre, lyder det stort set enstemmige svar, at regeringens økonomiske linje over for kommunen vil føre til velfærdsforringelser.

”Konsekvensen kan jo blive, at vi må finde nogle penge ude på kernevelfærden,” siger Ole Vind, der er borgmester i Hedensted Kommune.

Regeringens politik indebærer, at de offentlige budgetter må vokse i takt med det stigende antal ældre og børn, mens der skal spares i omegnen af fem milliarder kroner på jobcentre og kommunal administration frem mod 2030.

Udrulningen af den politik bekymrer "i den grad" også Greves borgmester, Pernille Beckmann fra Venstre.

Så længe regeringen ikke vil fortælle, hvordan kommunerne mere konkret skal spare de penge, så har også hun svært ved at se, hvordan det skal kunne lade sig gøre uden, at det går ud over den lokale velfærd.

Kan blive en "katastrofe"

”Det, vi kan komme til at skære ned på, er jo ting, som ikke er skal-opgaver. Det er vi allerede i gang med,” siger Pernille Beckmann med henvisning til en sparerunde i Greve Kommune tidligere på året.

Hun peger på, at det typisk er forebyggede tiltag, som kommer i skudlinjen, når der skal spares. Mere konkret er det fællesskabsopbyggende tiltag gennem kultur, fritid, idræt og boligsociale helhedsplaner.

”Det er sunde forebyggende opgaver for vores borgere, vi kan komme til at fjerne, og det synes jeg faktisk er en katastrofe. For det ender med at blive meget dyrere på den lange bane,” siger Pernille Beckmann.

Samlet set har 35 borgmestre svaret på det konkrete spørgsmål i Altingets rundspørge, om de forventede konsekvenser af regeringens økonomiske prioriteringer over for kommunerne. Ud af dem er mindst de 25 fra enten Socialdemokratiet eller Venstre.

Tallet kan være højere, da der er enkelte borgmestre, som ikke har angivet et parttilhørsforhold.

Udover regerings spareplaner så peger 29 af borgmestrene på, at de i forvejen har svært ved at overholde deres budget for indeværende år. Og at det ikke mindst skyldes stigende udgifter på det såkaldte specialiserede socialområde.

Oven i det kommer den meget høje inflation, som ifølge 32 af borgmestrene også bidrager til at forringe velfærden.

Tæt på uartigt

Alle de Socialdemokratiske borgmestre svarer, at de forventer velfærdsforringelser, som følge af regeringens overordnede økonomiske prioriteringer.

Det samme gør de seks konservative borgmestre, som har svaret.

For Hedensteds Venstre-borgmester, Ole Vind, bliver udsigten til at skulle finde besparelser på blandt andet administration kun mere speget af, at statens udgifter til administrativt ansatte er vokset kraftigt de seneste år.

”Det er tæt på at være uartigt at bede os om at aflevere penge, når man ser på den stigning i staten. Når der bliver flere ansatte i staten, så stiger kravene til os. Skal vi både løse flere opgaver og samtidig spare, så kommer vi ind i noget af en klemme,” siger Ole Vind.

Ud af de 35 borgmestre har to fra Venstre – som de eneste – svaret, at de forventer at kunne fastholde den nuværende velfærd.

 ”Jeg håber, at regeringen er klog nok til at tage opgaver væk i samme tempo, som de tager pengene. Og når man er i gang, så kunne man jo også lige se at få den statslige administration ned, for det er jo rivende galt, hvad de nogen gange sidder og finder på i de kontorer ovre i København,” siger Mikael Klitgaard, der er borgmester i Brønderslev Kommune.

KL-formand: Regeringen må tage ansvaret på sig

Fra KL’s side er formand, og Venstre-mand, Martin Damm helt på linje med sine borgmesterkollegaer.

Ifølge KL er kommunerne ikke blevet tilstrækkeligt kompenseret af staten for den høje inflation i 2022. Kampen for at få Finansministeriet til at anerkende det er KL-formanden endnu ikke færdig med.

”Hvis regeringen har det synspunkt, at det skal kommunerne bare gå ud og spare, så må de jo også sige højt, at 'der røg altså lige mere, end det vi har givet ekstra til børn og ældre det år'. Og at kommunerne så må ud og spare på velfærden,” siger Martin Damm.

Han peger også på, at alene de stigende udgifter til det specialiserede socialområde samlet set lægger beslag på hovedparten af de ekstra midler, kommunerne får til at håndtere det stigende antal ældre og børn.

Men KL-formanden mener ikke nødvendigvis, at regeringens planer om at spare de godt fem milliarder kroner på kommunernes administration og jobcentre er en 'mission impossible'.

Det kræver imidlertid, at regeringen er parat til at tage ansvar for at fjerne opgaver fra kommunerne.

”Hvis vi i et samarbejde kan få gjort, sådan at nogle ting bliver nemmere at få udført, så kan vi for eksempel godt frigøre midler på administration, som kan bruges på noget andet. Selvfølgelig kan vi det. Men det kræver jo, at de er klar til at hjælpe til,” siger Martin Damm.

Finansminister Nicolai Wammen (S) har ikke ønsket at udtale sig om borgmestrenes forventninger om velfærdsforringelser.