Her er regeringens folkeskole-reform

Regeringen vil gøre en god skole bedre gennem en flerstrenget indsats: Fagligt løft og en mere spændende og aktiv skoledag til børnene, kompetenceløft til lærere, pædagoger og skoleledere samt klare mål og mere lokal frihed. Målet er, at alle børn bliver så dygtige, de kan, uanset baggrund.

En sammenhængende og aktiv skoledag med flere og bedre timer til undervisning og aktiviteter
Det er lærerne, der får skolen til at leve og eleverne til at lære. Derfor skal elever og lærere tilbringe mere tid sammen på skolen. Eleverne skal have en sammenhængende og aktiv skoledag med varieret undervisning, der gør skolen mere levende.

Børnene skal have en sammenhængende skoledag, som betyder en 30 timers skoleuge for børnehave­klassen til 3. klasse, en 35 timers skoleuge for 4. til 6. klasse og en 37 timers skoleuge for 7. til 9. klasse.

• Mere og bedre undervisning i dansk og matematik: Undervisningen for alle elever i 4.-9. klasse udvides med 1 lektion om ugen i dansk og med 1 lektion om ugen i matematik.
• Aktivitetstimer med lærere og pædagoger skal give en mere afvekslende og spændende skoledag. Aktivitetstimerne skal bruges til at understøtte de faglige undervisningstimer bedst muligt, og til leg, bevægelse og lektiehjælp.
• Alle børn skal have bevægelse hver dag.
• Bedre lokale muligheder for to voksne i undervisningen i de yngste klasser og i klasser med helt særlige behov.
• Styrkelse af undervisningen i andre fag
  Engelsk indføres allerede i 1. og 2. klasse med 1 lektion om ugen.
  Udvalgte praktiske/musiske fag udvides i 3. og 6. klasse med 1 lektion om ugen. De praktiske/musiske fag omfatter sløjd, håndarbejde, billedkunst, musik, hjemkundskab og idræt.
  Natur/teknik udvides i 4. og 5. klasse med 1 ekstra lektion om ugen.
  Valgfag starter allerede i 7. klasse med 2 lektioner om ugen.
• Andre forbedringer af kvalitet og trivsel:
  Mere anvendelse af it og digitale læringsformer.
  Inddragelse af elever og forældre og øget fokus på trivsel.
  En udskoling med øget fokus på overgangen til ungdomsuddannelser.
  Inklusion - en folkeskole med plads til alle.

Styrket efteruddannelse og anvendelse af viden om god undervisning
Dygtige lærere, pædagoger og skoleledere har afgørende betydning for elevernes resultater. Derfor skal folkeskolens udvikling bygge på en stærk faglighed blandt skolens professionelle. De skal have de bedste forudsætninger og stærke kompetencer for at undervise eleverne og for at lede folkeskolen.

• Styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger. Lærerne skal i 2020 have undervisningskompe­tence (tidligere linjefag) i de fag, de underviser i. Der afsættes i alt 1 mia. kr. i perioden 2014-2020 til styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen.
• Forbedrede karriereveje for lærere.
• Statsligt løft på i alt 60 mio. kr. i 2013-2015 til kompetenceudvikling for ledere.
• Styrket forskning i pædagogik og undervisningsmetoder, der skal stilles til rådighed for lærere og ledere.
• Korps af læringskonsulenter skal understøtte kvalitetsarbejdet i folkeskolen.
• Nyt råd for børns læring.
• Ny Nordisk Skole.

Klare mål for folkeskolens udvikling og mere lokal frihed
Det afgørende for en god folkeskole er ikke regler for, hvordan kommunerne og skolerne tilrettelæg­ger indsatsen. Det afgørende er, at alle folkeskoler giver eleverne de færdigheder, de skal have, og at eleverne trives godt i skolerne. Regeringen vil opstille få, nationale mål og give øget frihed til kommu­nerne og skolerne til at opfylde målene.

• Tre klare nationale mål for folkeskolens udvikling. Regeringen foreslår følgende tre nationale mål:
  Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
  Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
  Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.
• Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler:
  Forenkling af elevplanerne.
  Forenkling af "Fælles Mål".
  Enklere styring af timetallet for folkeskolen gennem vejledende timetal.
  Enklere regler for fritagelse af undervisning i kristendomskundskab.
  Forenkling af afgangsprøverne.
  Afskaffelse af loft over daglig undervisningstid.
  Forenkling af de årlige kommunale kvalitetsrapporter for folkeskolerne.
  Øget adgang til fælles ledelse for folkeskoler og for folkeskoler og dag- og fritidstilbud.
  Mere fleksible regler for sammensætning af skolebestyrelser.
  Forenkling af folkeskolelovens bestemmelse om klasselærere.
  Pligten til at oprette et pædagogisk rådophæves, så det bliver frivilligt for kommunerne.
  Skolerne får udstrakt frihed til at anvende aktivitetstimerne til de formål, som de ønsker i lyset af lokale forhold.
  Øget frihed til at anvende pædagoger i undervisningen sammen med lærerne på 1.-3. klassetrin.
  Kravet om, at det kun er lærere på skolen, der kan varetage skolebiblioteksfunktionen, bortfalder.
  Mulighed for flere valgfag.
  Mulighed for at oprette internationale linjer og internationale grundskoler.