Regeringsforhandlinger kan skubbe Danmarks husholdningsbudget for næste år
Danmark står uden et husholdningsbudget for næste år, hvis en ny regering fortsat mangler i slutningen af december. Det kan få konsekvenser for udbetaling af løn til offentligt ansatte og opkrævning af skatter.
Ninna Gøbel Rønberg
Journalist”Godt, I har fundet vintertøjet frem”.
Med de ord slog kongelig undersøger Mette Frederiksen (S) tidligt fast, at regeringsforhandlingerne, kommer til at trække ud.
Og det kommer sandsynligvis til at gå ud over vedtagelsen af finansloven for næste år. Det fremgår af et dokument overdraget til Folketingets partier, som TV 2 er i besiddelse af.
I brevet står der, at den fungerende regering ser det som ”potentielt vanskeligt” at få vedtaget finansloven for 2023 inden årets udgang. Derfor kan en midlertidig bevillingslov, som sikrer at staten kan opkræve indtægter og betale sine udgifter, blive aktuel.
"Der er ikke noget politisk farligt i at fremsætte en midlertidig bevillingslov. Faktisk er der ingen vej uden om, som landet ligger nu, for en finanslov skal vedtages efter de almindelige tidsfrister for lovbehandling i Folketinget. Man gjorde det samme både efter folketingsvalget i 2001, 2007 og 2011,” siger Kim Rosenkilde, redaktør for Altinget Kommunal.
Men hvis Folketinget ikke vedtager en midlertidig bevillingslov, kan staten for eksempel ikke udbetale løn til offentlige eller opkræve skatter i det nye år.
I det lys er det også forventeligt, at Folketingets øvrige partier stemmer for en midlertidig bevillingslov, når folketingsmedlemmerne mødes sidste gang inden juleferien 21. december.
Ny regering. Nyt finanslovsforslag
S-regeringen præsenterede sit udspil til finansloven 2023 med lidt mere end en måned til valgudskrivelsen. Forslaget blev af finansminister Nicolai Wammen (S) præsenteret som ”stram” og omtalt som en ”inflationsfinanslov.”
Selvom en ny regering sagtens kan bruge den tidligere regerings forslag som skitse til en ny finanslov, skal en ny regering fremsætte sit eget forslag til en finanslov, som efterfølgende skal forhandles og til afstemning i Folketinget.
Det betyder også, at nye initiativer for 2023 først kan iværksættes på et senere tidspunkt i løbet af året, vurderer redaktør for Altinget Kommunal Kim Rosenkilde.
Og udsigterne til det, kan få betydning for de igangværende regeringsforhandlinger, idet et af regeringens forslag på finansloven om inflationshjælp presser sig på.
"Jo længere regeringsforhandlingerne trækker ud, jo større spændinger kan der imidlertid komme om spørgsmålet om inflationshjælp, som flere partier mener, at der er et stort behov for at få ud til borgere, så hurtigt som muligt," uddyber Kim Rosenkilde.
Flere partier er nemlig allerede begyndt at presse på for, at regeringen skal indlede separate forhandlinger om inflationshjælp.
Herunder SF’s partiformand Pia Olsen Dyhr som skrev på twitter torsdag: ”Behov for inflationshjælp – også selvom der er regeringsforhandlinger”.
Og ifølge TV 2 bakker både Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Danmarksdemokraterne, også op om, at Folketinget skal sætte gang i konkrete forhandlinger om en vinterhjælpepakke hurtigst muligt.
Men fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) er umiddelbart ikke klar til at opstarte separate forhandlinger, sagde hun i forbindelse med regeringsforhandlingerne torsdag formiddag.