Røde byrådskandidater vil have flere vindmøller – de blå siger nej

Massive naboklager, naturhensyn og klagenævn der de senere år har underkendt mange projekter i ellevte time.

Man kan nemt få indtryk af, at det er helt umuligt at opstille nye vindmøller rundt om i landet. Men en gennemgang af Altingets kandidattest til kommunalvalget viser, at problemerne ingenlunde får alle lokalpolitikere til at miste modet. Og at villigheden til at stille vindmøller op i kommunen i høj grad hænger sammen med partifarve.

Lemvig er en stærk turistkommune med flot natur og strande. Der pynter vindmøllerne bare ikke. Det gør de altså ikke.

Allan Berg (NB)
Spidskandidat til byrådet i Lemvig

74 procent af de røde kandidater erklærer sig således enten ”overvejende enig” eller ”helt enig” i, at ”der skal opstilles flere vindmøller i min kommune.” Blandt kandidater for partierne i blå blok er blot 40 procent enige.

Mest positive er kandidaterne fra Enhedslisten, hvor hele 89 procent ønsker flere vindmøller i kommunen.

”Jeg kan faktisk ikke forstå, hvorfor man skulle være imod. Det er vigtigt at bidrage til at løse klimakrisen,” siger Lasse Schmücker, der er spidskandidat for Enhedslisten i Middelfart.

Lasse Schmücker er ingenlunde tilfældigt valgt til denne artikel. Af de i alt 71 kommuner, hvor spørgsmålet er stillet til kandidaterne – er der flest positive i netop Middelfart. I den Vestfynske kommune er 80 procent af kandidaterne enige i spørgsmålet. Kommuner som Ringkøbing-Skjern, Frederikshavn, Herning, Odder og Ærø ligger også i den absolut høje ende.

Lasse Schmücker er ikke overrasket over, at Middelfart er blandt de mest positive kommuner.

”Middelfart er en stor kommune med meget plads og landbrugsjorder, så der er plads til flere vindmøller. Og så har vi Klimafolkemødet hvert år, som er blevet en stor ting med mange tusinde deltagere og der har meget bred politisk opbakning. Det er en vigtig dagsorden her,” siger han.

Hvorfor tror du, at Enhedslisten generelt er så positive?

”Vi er nok lidt yderlige på det grønne, men vi er enige om, at det er vigtigt at gøre noget for klimaet og miljøet. Og så insisterer vi på at tale om det. Det er ikke noget, der kan gemmes væk, men er noget, vi er nødt til at gøre noget ved,” siger Lasse Schmücker.

To timers kørsel i bil nordøst for Middelfart ligger Lemvig. Og her ved den jyske vestkyst finder man tilsyneladende vindmølle-modstandens højborg. Det er i hvert fald den kommune, hvor der er allerflest kandidater, der er erklærer sig uenig i at opstille flere vindmøller. Her bakker blot 23 procent af kandidaterne op, mens 77 procent er imod.

Gennemgangen viser samtidig, at det især er kandidater fra Nye Borgerlige, som er modstandere, da kun 20 procent af kandidaterne ser behov for at opstille flere vindmøller.

Mange tror på ny atomkraft

Allan Berg er spidskandidat for Nye Borgerlige i Lemvig. På den baggrund er det meget lidt overraskende, at han har erklæret sig ”helt uenig” i, at der skal opstilles flere vindmøller i kommunen.

”Lemvig har allerede rigtig mange vindmøller. Vi producerer meget mere strøm, end kommunen har brug for, men vi sender det bare videre i systemet. Det burde være sådan, at dem, der bor hvor energien produceres, også får noget ud af det, men sådan er det ikke. Vi får ikke noget ud af det,” siger han og peger på de problemer, vindmøllerne medfører:

”Lemvig er en stærk turistkommune med flot natur og strande. Der pynter vindmøllerne bare ikke. Det gør de altså ikke.”

Allan Berg har også et bud på, hvorfor hans partikolleger er særligt skeptiske over vindmøllerne.

”Mange i Nye Borgerlige er kritiske over for vindmøller, fordi de ved, der skal mere til. Det løser ikke noget alene. Og så er mange tilhængere af anden generation atomkraft. Når man nævner det, så stikker mange halen imellem benene, men det er sund fornuft. Det er meget mere sikkert end tidligere,” siger han.

Vil være herre i eget hus

At politikerne gør klogt i at lytte til borgerprotester, understøtter ny valgforskning fra Martin Vinæs, der er lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet. 

Han har sammen med norske kollegaer undersøgt opbakningen til borgmestre med upopulære vindmølleprojekter, og konklusionen er klar: politikerne bliver straffet af vælgerne ved det efterfølgende valg. 

"Det her viser, at den grønne omstilling ikke bare er en teknologisk men også i høj grad en politisk udfordring," sagde Martin Vinæs til Mandag Morgen for nyligt. 

Vejen ud af de problemer skal dog ikke være, at staten overtager alle beslutninger omkring vindmølleplaceringer rundt i landet, lyder det fra de to lokalpolitikere på hver sin politiske fløj. Det mener nogle ellers kunne gøre det lettere at få flere vindmøller sat op.

”Hvis det hele centraliseres, så tror jeg ikke der vil være nok forståelse for de lokale forhold. Der vil komme mere modstand, hvis det trækkes ned over hovedet på folk. Det tror jeg der vil være større chance for, hvis det hele kom fra København," siger Lasse Schmücke fra Enhedslisten i Middelfart. 

Hos Nye Borgerlige i Lemvig er man enig.

”Den nemme løsning fra Christiansborg ville da være at sende alle vindmøllerne til Jylland, hvor der bor færre mennesker på større områder. Men hvis vi i kommunerne ikke har noget at sige og ikke får noget ud af det, så bliver borgerne utilfredse. Borgerne vil gerne være herre i eget hus,” siger Allan Berg. 

Der er valg i alle landets kommuner tirsdag den 16. november.