Rune Engelbreth: Det er ikke til at bære, hvis misligholdelsen af Rebild Bakker fortsætter

Helt uforståelig er derfor den stejle holdning som skovfogeden giver udtryk for: "Det er en religionskrig inden for naturpleje, om man skal sætte større pattedyr som kvæg, bison eller heste ud for at give plads til biodiversitet og større variation af arter."

Det er vist det, man kalder spin og udenomssnak.

Jeg tror blot, at mange helt elementært undrer sig over, at man vedblivende skal påpege den kontraproduktive forvaltning i Rebild Bakker, når resultatet er så åbenlyst problematisk for blomster og insekter, som tilfældet er.

Der er ingen tvivl om, at helårsgræssende heste og kreaturer er afgørende nøglearter med positiv og biodiversitetsfremmende påvirkning af økosystemer, og at kalde den kendsgerning for ’religion’ er at reducere faglighed til ’tro’.

Og når vi år for år kan se det blomsterfattige landskab, forekommer det snarere at være et forældet trosdogme, at styrelsen lader stå til i stedet for i det mindste at prøve at følge faglige anbefalinger udefra.

Især da den nuværende forvaltning faktisk forarmer naturen i et område, der både er fredet og beskyttet ifølge lovgivningen:

For det første er Rebild Bakker et såkaldt Natura 2000-område, der er den vigtigste internationale naturbeskyttelse, vi har, og som indebærer en EU-forpligtelse til at gøre en ekstraordinær indsats for at sikre og fremme biodiversiteten, og for det andet er bakkerne beskyttet af Naturbeskyttelseslovens §3.

Hvis Anders Horsten har ret i sine observationer (der trods alt flugter mange andre observationer de senere år), er det vanskeligt at forstå, at Naturstyrelsen Himmerland ikke tager lovbestemmelserne mere alvorligt – og her nytter det jo ikke at sige, at man vil skabe et ’kulturlandskab’, når det resulterer i naturforarmelse, der ser ud til at kollidere med lovgivningen.

Men heldigvis er det jo ret let at ændre kurs.

En af fordelene ved at skrive naturbøger og fotografere natur er, at min 'arbejdsplads' i perioder er hele Danmarks natur, hvilket har givet mig lejlighed til at komme rundt til langt de fleste naturområder herhjemme de seneste 12 år.

Ét af de få steder, jeg har manglet, fik jeg for få dage siden lejlighed til at besøge, og det var meget opløftende: Ulvshale på Møn.

Her regerer ikke Naturstyrelsen Himmerland, men Naturstyrelsen Storstrøm, og i 2018 blev der udsat ti helårsgræssende vildheste på to større arealer på sammenlagt cirka 200 hektar, hvor der også går kreaturer. Nul maskinel naturpleje. Nul får.

Men jeg så masser af blomster og sommerfugle – hvilket sidste er særlig bemærkelsesværdigt i en tid, hvor sommerfuglebestande i Danmark desværre styrt-uddør lokalt.

Optimalt ville det være at slå de to arealer sammen, sætte nogle flere vildheste ud og også lade kreaturerne gå der året rundt, men resultaterne af de foreløbige tiltag fornægter sig ikke.

Jeg talte med en af styrelsens lokale forvaltere, der kunne berette om forøgede sommerfuglebestande, flere blomster og større oplevelser. Smukt.

Naturstyrelsen kan altså lære af Naturstyrelsen, hvis den ene enhed taler med den anden.

Det er vigtigt, at naturen får meget mere plads til at udfolde sig SOM natur i Danmark, og det kræver først og fremmest store sammenhængende områder med naturlige vandforhold uden grøfter og dræn, nul tømmerhugst samt et naturligt antal større græssere hele året rundt.

Men vi har også masser af offentlige naturområder i samme ’mellem-størrelse’ som Rebild Bakker og Ulvshale på 100-200 hektar, hvor naturen let kunne få et løft ved disse enkle tiltag.

Jeg vil foreslå Naturstyrelsen Himmerland at droppe den eksisterende græsningsaftale omgående og fjerne fårene (om så det indebærer lidt ekstra udgifter at komme ud af aftalen).

Det er ikke til at bære at tænke på, at misligholdelsen skal fortsætte i årevis endnu. Sæt dernæst maskinerne i garage og prøv noget nyt, som vi allerede har masser af gode erfaringer med: Helårsgræssende vildheste og kreaturer.

Hvis den lokale skovfoged stadig er skeptisk, vil jeg foreslå at invitere biologen Anders Horsten, nogle biodiversitetsforskere fra universiteterne og en medarbejder fra Naturstyrelsen Storstrøm på kaffe i Rebild Bakker for at tage en snak om mulighederne.

Ingen kan være tjent med naturforvaltning, der efterlader blomster- og insektløse landskaber. Slet ikke, når der er gode alternativer lige ved hånden.

-----

Rune Engelbreth Larsen er forfatter, foredragsholder og fotograf med fokus på den danske natur. Han er medlem af Etisk Råd og hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.