S efter budgetnederlag: Vi bærer ikke nag, men ønsket om at holde os ude har sænket de grønne ambitioner
Det er ikke sjovt at blive holdt uden for indflydelse. Men det, der piner mig mest, er, at et politisk flertal i København har indgået en historisk uambitiøs budgetaftale på klimaområdet, skriver Jonas Bjørn Jensen (S).
Jonas Bjørn Jensen
Enhedschef, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune, fhv. medlem af Borgerrepræsentationen (S), Københavns KommuneDen netop indgåede budgetaftale på Københavns Rådhus er historisk. Ingen tvivl om det.
Den er historisk, fordi den er lavet uden Socialdemokratiet og overborgmesteren, som blev sat uden for døren undervejs. Den er historisk, fordi Enhedslisten giver skattelettelser for en halv milliard sammen med Nye Borgerlige og Liberal Alliance.
Begge dele har fyldt massivt i medierne siden fredag. Men hvad der ikke har fyldt så meget er, at den også er historisk uambitiøs på klimafronten.
Halverer CO2-reduktioner i forhold til sidste år
Under lanceringen af budgetforliget på Københavns Rådhuset skortede det ikke med grøn selvros. Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod (EL) sagde, at hun har gjort alt, hvad hun overhovedet kan for at dæmme op for klimaforandringerne.
Det piner mig, at ønsket om netop at holde os ude har sænket barren, så de grønne ambitioner er halveret og omstillingen er udskudt til en gang i fremtiden
Jonas Bjørn Jensen (S)
Medlem af Borgerrepræsentationen, Københavns Kommune
Og direkte adspurgt om, hvilken CO2-reduktion det netop indgåede forlig bidrager med, svarede borgmesteren, at det er i omegnen af 13.000 tons CO2.
Det er halvdelen af den CO2-reduktion, som det lykkedes alle partier med undtagelse af Konservative at hente ved sidste års budgetforhandling. Da medlemmerne af Borgerrepræsentationen satte sig ved stemmeknapperne i oktober sidste år og vedtog kommunens husholdningsbudget for 2022, udløste det en CO2-reduktion på 24.000 tons.
Så mens den nye budgetaftale på mange måder er historisk, så må man samtidig konstatere, at aftalen i et historisk perspektiv er håbløst uambitiøs. Og hvis man dykker et spadestik dybere i aftalen, så viser en opgørelse af CO2-effekterne i den netop indgåede aftale, at det er under halvdelen af CO2-reduktionen som falder inden første januar 2026.
Sagt på en anden måde, så forventes størstedelen af CO2-effekten først i en fjern fremtid. På den måde ligner kurven for CO2-reduktionerne i budgetaftalen nogenlunde den kurve, en hockeystav har. Og det står i skærende kontrast til budgetpartiernes betoning af behovet for akut klimahandling. Den må man altså vente nogle år på, må man forstå.
Bærer ikke nag
Den kritiske læser vil måske spørge, om jeg og Socialdemokratiet ikke bare er sure over at blive holdt uden for budgetlægningen i kommunen for det kommende år? Indrømmet. Der er intet sjovt ved at blive holdt uden for indflydelse.
Men efter at have forhandlet mere end 12 budgetter på plads for kommunen i min tid på Rådhuset, så kunne jeg nok leve med at stå udenfor en enkelt gang. Men det piner mig, at ønsket om netop at holde os ude har sænket barren, så de grønne ambitioner er halveret og omstillingen er udskudt til en gang i fremtiden. Mens vi kommer til at mangle penge til fremtidige initiativer på både klima og velfærd, fordi de borgerlige skulle have skattelettelser.
Man skal ikke bære nag i politik. Så ville vi aldrig komme nogen vegne. Og det kommer vi selvfølgelig heller ikke til at gøre.
Så skulle nogle af de partier, som bryster sig af at være grønne, komme på bedre og mere klimavenlige tanker, så er vi selvfølgelig altid klar på at lave nye grønne aftaler, så byen kan komme tilbage på det ambitiøse spor, som har gjort København til en af de grønneste storbyer i verden.