Seges: Markagers fjord-forslag udstiller mangel på indsigt

Af Leif Knudsen
Landskonsulent i Seges Planter & Miljø

Stiig Markager, professor ved Aarhus Universitet, demonstrerer i sit debatindlæg i Altinget 3. marts 2016 en udtalt mangel på indsigt i de mest grundlæggende principper for gødskning af landbrugsarealer og en tilsvarende forståelse for gængse driftsøkonomiske principper. 

Dette er en fundamental fejlslutning, som viser at Stiig Markagers landbrugsfaglige indsigt er på et niveau noget under landbrugsuddannelsens grundforløb.

Leif Knudsen
Landskonsulent i SEGES Planter & Miljø

Stiig Markagers tese er, at landbruget kan realisere en gevinst på op mod syv milliarder kroner på den længere bane ved en målrettet regulering. 

Han antager, at udledningen af kvælstof kan tillades at stige betydeligt, når vandplanten ålegræs har indfundet sig igen efter en årrække med restriktive krav til landbruget. Han forestiller sig videre, at landbruget til den tid kan få en gevinst ved at gøde mere, end det er muligt ifølge landbrugspakkens rammer.

Dette er en fundamental fejlslutning, som viser, at Stiig Markagers landbrugsfaglige indsigt er på et niveau noget under landbrugsuddannelsens grundforløb.

Et simpelt faktum
I landbruget, som i andre produktionsfag, har man de sidste 150 år kendt til loven om aftagende merudbytte. Det vil sige, at gevinsten ved at øge indsatsen af en produktionsfaktor, i landbruget for eksempel tilførsel af kvælstof, flader ud. Tilførsel af mere af denne faktor vil således fra og med et vist niveau ikke give mere udbytte, da marginalomkostningerne overstiger den marginale gevinst. 

 
Figur 1. Nettomerudbytte for tilførsel af kvælstof til vinterhvede i 2015.

Det gælder også for tilførsel af kvælstof til afgrøder, som vist i figuren. 

Giver ikke nogen mening
Gevinsten for landbruget ved at øge kvælstoftildelingen fra det nuværende niveau vil således være maksimalt de to-tre milliarder kroner, som Seges tidligere har beregnet. 

Og så glemmer Stiig Markager tilsyneladende helt at modregne omkostningerne på de arealer, som i målrettet regulering tilsyneladende skal reguleres hårdere end i dag. 

Landbruget har således ingen interesse overhovedet i at øge udledningen til 70.000 tons kvælstof per år. Det vil ikke være aktuelt selv med fri kvælstofanvendelse. Alene af den grund, at det ikke giver nogen som helst driftsøkonomisk mening. 

Den pointe kunne man godt have forventet, at en professor kendte.

*Præcisering: En tidligere udgave af indlægget hed "Seges: Markagers fjord-forslag udstiller pinlig mangel på indsigt". Der var ikke dækning for at bruge ordet "pinlig". Altinget beklager.