SF-spidskandidat i Lemvig stopper i byrådet
Den hidtidige spidskandidat for SF i Lemvig, Elisabeth Moltke, genopstiller ikke til kommunalvalget.
Anna Nedergaard
RedaktionsassistentEfter fire perioder i Lemvig Byråd har spidskandidat for SF Elisabeth Moltke valgt at trække sig.
Det skriver Dagbladet Holstebro Struer.
”Jeg synes, vi trænger til nye og friske kræfter, efter jeg har siddet i byrådet i fire perioder,” begrunder Elisabeth Moltke sin beslutning til Dagbladet Holstebro Struer.
Elisabeth Moltke er i øjeblikket det eneste SF-medlem i Lemvig Byråd. Til dagligt er hun studievejleder og lærer på Lemvig Gymnasium.