Socialdemokratiet laver rokade blandt ordførerne
NYE POSTER: Posen er blevet rystet i Socialdemokratiets folketingsgruppe, hvor der er oprettet en række nye ordførerposter i forbindelse med en mindre ordførerrokade. Få overblikket her.
Cecilie Toft
JournalistpraktikantSocialdemokratiet har oprettet seks nye ordførerposter.
Det er en af konsekvenserne af en mindre ordførerrokade i regeringspartiet, hvor der blandt andet er oprettet et LGBT-ordførerskab og kommet en ny kulturordfører.
LGBT-ordfører bliver Tanja Larsson, som også bliver fri- og efterskoleordfører samt ordfører for Færøerne og for færdselssikkerhed.
Herudover skifter Kasper Sand Kjær posten som uddannelses- og forskningsordfører ud med kultur- og medieordførerposten, mens nuværende børne- og undervisningsordfører Jens Joel bliver ny Europaordfører.
Lars Aslan Rasmussen mister sit EU-ordførerskab. Han bliver i stedet ligestillingsordfører og indfødsretsordfører.
Her er ændringerne:
- Jens Joel bliver ny europaordfører.
Han har tidligere være børne- og undervisningsordfører. - Jan Johansen bliver forsvarsordfører
- Kasper Sand Kjær bliver kultur- og medieordfører
Han er tidligere uddannelses- og forskningsordfører - Bjørn Brandenborg bliver uddannelses- og forskningsordfører
- Lars Aslan Rasmussen bliver ligestillingsordfører og indfødsretsordfører
- Tanja Larsson bliver fri- og efterskoleordfører, LGBT-ordfører og ordfører for Færøerne og for færdselssikkerhed
- Birgitte Vind bliver kommunalordfører
- Annette Lind bliver cybersikkerhedsordfører
- Bjarne Laustsen bliver formand for Beskæftigelsesudvalget.
Du kan se alle partiets ordførerskaber her.