Socialdirektør: Lav færre, men mere forpligtende 2020-mål
DEBAT: De nye sociale 2020-mål bør indeholde færre og klarere mål med en betydelig større grad af forpligtethed. Det skriver Søren Liner Christensen, socialdirektør i Herning Kommune.
David Laungaard Lose
Marketing AnalystAf Søren Liner Christensen
Direktør for Social, Sundhed og Beskæftigelse, Herning Kommune
Regeringen og KL er enige om, at udviklingen af velfærdsområderne er et fælles ansvar, og at det bærende princip for samarbejdet er mål- og rammestyring.
V-regeringens kommende genforhandling af SR-regeringens 2020-mål må således vedrøre både målene og rammerne.
Målene vil sætte retningen for regeringens sociale ansigt, og et eller andet sted har jeg ikke de store forventninger om større målændringer – færre hjemløse skal vel stadig være et mål osv.
Følg debatten her.
Socialdebatten på Altinget: social har til formål at fokusere og styrke den socialpolitiske og socialfaglige debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget: social eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for det sociale område.
Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til [email protected].
Jeg kunne ønske mig færre og klarere mål med en betydeligt større grad af forpligtethed. Det nemme er at sætte mål, og det svære er at komme i mål.
Det er på mange måder tankevækkende, at de hidtidige mål ikke fylder særligt meget i min bevidsthed – så er mål blevet til noget ”nå ja selvfølgelig – det skal vi være opmærksomme på”, uden det reelt flytter ret meget. Det kunne selvfølgelig godt sige noget om mig, men tankevækkende er det da.
Det nemme er at sætte mål, og det svære er at komme i mål.
Søren Liner Christensen
Direktør for Social, Sundhed og Beskæftigelse, Herning Kommune
Mål skal forpligte, fylde og flytte.
Penge er altid et centralt diskussionsemne
Den anden halvdel af mål- og rammestyring er rammerne. Rammer har med mulighederne for at opfylde målene at gøre. Her bliver penge altid et centralt diskussionsemne. Nogle gange lange og nogle gange korte diskussioner.
Denne diskussion skal være kort, da det givet vil være et vilkår, at der ikke er nye penge i spil. Vi må gå til de nye mål med de penge, der i forvejen anvendes. Det er et ganske rimeligt forlangende – og måske også et optimistisk forlangende.
Med V-regeringens nye omprioriteringsbidrag kan der godt være en nagende tvivl om, hvorvidt vi nu også har uændret økonomisk ramme fremover. I aftalen om kommunernes økonomiske rammer for 2016 tilbageføres en del af omprioriteringsbidraget til prioriterede indsatser på de borgernære områder, herunder ældre, børn og folkeskole.
Indtil videre synes det sociale område – og dermed de mest udsatte borgere – at fylde bekymrede lidt i omprioriteringssnakken.
De rammer vi allerede har
Med mål og dermed prioritering er der også ikke-mål og ikke-prioritering – men er der også politisk og administrativ villighed til dette?
Vi har uanset hvad de rammer, vi har – vi skal effektivisere, omprioritere, forebygge og metodeudvikle for at skabe rum for det nye.
Jeg kunne ønske mig, at V-regeringen allerede i forhandlingerne om nye 2020-mål tænker på, hvordan disse bliver noget, der fylder og betyder noget i min virkelighed – den kommunale politiske og administrative virkelighed.
Her kunne der med stor fordel hentes inspiration fra Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker – Social- og Indenrigsministeriets sociale forebyggelses- og indsatspakker, det klinger i mine ører.