Sociale organisationer bløder millioner: Hjælpepakkerne passer ikke til os

Coronakrisen har presset økonomien i store sociale organisationer i bund. Kirkens Korshær taber indtægter for 10 millioner kroner om måneden, og en af Danmarks ældste socialøkonomiske virksomheder, Huset Venture, har måttet lukke ned for halvdelen af sine aktiviteter.

Socialminister Astrid Krag (S) har lovet at holde hånden under de frivillige sociale organisationer, men regeringens hidtidige hjælpepakker passer dårligt til dem, der har en blandet økonomi.

Hvis ikke vi får hjælp snart, vil det få alvorlige konsekvenser for udsatte mennesker, lyder nødråbet.

Taber over to millioner om ugen
I Kirkens Korshær har nedlukningen af landet ramt hårdt. Organisationen må undvære indtægter for mere end to millioner kroner om ugen, som følge af at dens 240 genbrugsbutikker må holde lukket.

Hvis disse organisationer går til grunde, fordi vi ikke har haft fokus på dem i forbindelse med den her proces, så er der ingen garanti for, at de opstår på den anden side af krisen.

Jon Krog
Branchedirektør, Selveje Danmark

”Overskuddet fra genbrugsbutikkerne går til vores sociale arbejde. En lille varmestue koster typisk omkring 2-2,5 millioner kroner om året at drive. Så det er ret voldsomme konsekvenser, vi må se i øjnene, hvis ikke vi får noget hjælp,” siger chef for Kirkens Korshær Helle Christiansen.

Butikkerne er drevet af frivillige, men selv om de er sendt hjem, er der stadig udgifter til for eksempel leje af lokaler. Og det dræner kassebeholdningen.

Det er ret voldsomme konsekvenser, vi må se i øjnene, hvis ikke vi får noget hjælp.

Helle Christiansen
Chef, Kirkens Korshær

”Vi må forvente, at butikkerne er lukket et stykke tid fremad. Og vi hænger i med neglene likviditetsmæssigt, så vi har virkelig brug for hjælp,” siger Helle Christiansen.

En halv virksomhed er truet
Hos en af Danmarks ældste socialøkonomiske virksomheder er økonomien også kommet under pres. Huset Venture har omkring 170 ansatte, hvoraf 95 procent er ansat i skåne- eller fleksjob – for eksempel fordi de har et handicap eller har været ude for en ulykke.

Huset Venture får offentlig støtte til blandt andet udvikling af metoder, der kan hjælpe folk med nedsat arbejdsevne ind på arbejdsmarkedet. Det udgør lidt over halvdelen af økonomien, men resten er indtægter fra eksempelvis virksomhedens reklamebureau, skiltecenter, skrædderi og systuer, metalværksted samt salg af forløb for udsatte ledige til kommunerne. Og hele den del af virksomheden er stort set lagt død af pandemien.

”Der er nogle enkelte virksomheder, der skal have lavet lidt – for eksempel skilte om coronasituationen. Men omsætningen er gået meget ned,” siger administrerende direktør Inge Bak.

Som registreret socialøkonomisk virksomhed er Huset Venture forpligtet til at investere overskud i aktiviteter, der fremmer formålet – altså at skabe nye arbejdspladser for sårbare ledige. Og det betyder, at der er en meget sparsom egenkapital i firmaet, som derfor ikke har meget at stå imod med.

”Vi kigger på, hvordan vi kan bevare de arbejdspladser, vi har. Men i værste fald kan 45 procent af vores virksomhed forsvinde. Og det vil betyde, at vi må afskedige mennesker, som er særligt udsatte og ikke kan få arbejde andre steder,” siger Inge Bak.

Hjælpepakker hjælper ikke
Både Kirkens Korshær og Huset Venture har gennemgået regeringens hjælpepakker med lup og pincet, men endnu har de ikke fundet lys i mørket.

Onsdag vedtog Folketinget en lønkompensationspakke, der giver arbejdsgivere mulighed for at sende medarbejderne hjem og få kompensation for 75 procent af lønudgifterne. Den ordning ville Huset Venture gerne have benyttet for den private del af virksomheden.

Men fordi 55 procent af virksomhedens indkomst kommer fra finansloven, er Huset Venture ikke omfattet af pakken.

”Vi er på rigtig mange områder en privat virksomhed, men fordi vi er en økonomisk hybrid, kan vi ikke bruge den hjælpepakke, som er allervigtigst for os lige nu. Det kan blive superalvorligt for os,” siger Inge Bak.

Og hos Kirkens Korshær er det også den blandede økonomi, der gør knuder – tilsat den ekstra komplikation, at meget af aktiviteten bygger på frivilligt arbejde.

”Vores konstruktion med frivillige, som sender pengene ind til vores sociale arbejde, er anderledes. Og som pakkerne er udformet, er de for firkantede til at rumme vores måde at være skruet sammen på,” siger Helle Christiansen. Hun tilføjer:

”Under normale omstændigheder gør frivilliges egne midler de offentlige kroner endnu mere værd. Men i øjeblikket giver det bagslag.”

Store organisationer bløder
Situationen for Kirkens Korshær og Huset Venture er forskellig. Men begge dele er udtryk for den samme problemstilling: Organisationerne i civilsamfundet er hybrider med komplekse økonomier, som der ikke er taget højde for i de hidtidige hjælpepakker.

Socialminister Astrid Krag (S) har meldt ud, at regeringen vil holde hånden under de små frivillige sociale organisationer. Og det er positivt, mener Mads Roke Clausen, formand for Frivilligrådet.

”Der er bare også store organisationer, som bløder lige nu, og som ikke er dækket af hjælpepakkerne,” siger han.

Frivilligrådet har gennemgået regnskaberne hos de 98 organisationer, som i 2017 modtog støtte fra Socialstyrelsens pulje til frivillige sociale landsorganisationer. 57 af dem får for meget i offentlig støtte til at kunne få lønkompensation.

For organisationer med fuld eller næsten fuld offentlig finansiering er behovet for kompensation begrænset. Men de organisationer, som har tæt på halvdelen af deres indtjening i private midler, står i en anderledes vanskelig situation, påpeger Mads Roke Clausen.

”Der er behov for at få lavet en mere nuanceret kompensationsordning. Man er nødt til se mere på, hvor sårbarheden ligger henne, så man også kan støtte store organisationer med en blandet økonomi. For de taber lige nu,” siger han.  

Vi risikerer at miste vigtig viden
I Selveje Danmark under Dansk Erhverv er branchedirektør Jon Krog dybt bekymret.

”Jeg har forståelse for, at der er behov for at arbejde hurtigt lige nu. Men jeg synes, det er ærgerligt, at vi i det nødvendige hastværk i vid udstrækning glemmer den sektor, som er organiseret af selvejende, sociale, civile organisationer,” siger han.

Jon Krog påpeger, at organisationerne arbejder med meget sårbare mennesker, og at de har opbygget stærke, unikke kompetencer til at løse vanskelige opgaver. Og den viden risikerer vi at miste, hvis ikke politikerne griber ind.  

”Hvis disse organisationer går til grunde, fordi vi ikke har haft fokus på dem i forbindelse med den her proces, så er der ingen garanti for, at de opstår på den anden side af krisen. Og så forsvinder den ekspertise, de har bygget op over mange år,” siger Jon Krog.

”Når man i sin tid har valgt, at nogle organisationer skal være på finansloven, må det være, fordi man som samfund har besluttet, at de har en særlig værdi,” siger Jon Krog.

Han opfordrer socialministeren og beskæftigelsesministeren til at se hinanden i øjnene og stille spørgsmålet:

”Har vi en gruppe hybrider, som vi vil være utrolig kede af at miste? Og hvis svaret er ja, hvordan undgår vi så det?” siger Jon Krog.

Astrid Krag: Regeringen vil afdække behovet
Altinget har bedt om et interview med socialminister Astrid Krag (S), men det har kun været muligt at få et skriftligt svar.

I svaret anfører ministeren, at regeringen allerede har taget markante skridt for at holde hånden under dansk økonomi, men at hun er opmærksom på, at der kan være sociale foreninger, som ikke passer ind i det almindelige virksomhedsbegreb.

”Derfor er regeringen også ved at afdække, om der er foreninger, hvor det offentlige tilskud udgør mere end halvdelen, der har behov for kompensation på linje med de virksomheder, som er omfattet af de omtalte kompensationsordninger,” skriver Astrid Krag:

”Hvis det er tilfældet, må vi overveje at udvide ordningen, så de berørte organisationer er omfattet.”