EL: Finsk og svensk Nato-medlemskab kan skade Danmarks sikkerhed. Hvorfor tager regeringen det så useriøst?

Noget manglede, da regeringen 2. juni fremlagde sit beslutningsforslag ”om Danmarks ratifikation af protokoller om Finland og Sveriges tiltrædelse af Den Nordatlantiske Traktat”. Der manglede simpelthen en vurdering af, hvad denne optagelse ville betyde for den sikkerhedspolitiske situation, herunder for Danmarks sikkerhed.

Det eneste, der var at finde i forslaget, var dets bemærkninger, og den skriftlige fremsættelse er denne sætning: ”I lyset af den højspændte politiske situation i Europa anser regeringen det for at være i Danmarks sikkerhedspolitiske interesse at fremme Finlands og Sveriges optagelse i Nato så hurtigt som muligt, herunder gennem en dansk ratifikation”.

Ingen argumenter. Ingen henvisninger til autoritative kilder. Alene påstanden. Ufatteligt, at det er på et så løst et grundlag, at regeringen har lagt op til, at Folketinget skal træffe en ”historisk” beslutning, som Nato-udvidelsen er blevet kaldt.

Fra Enhedslistens side valgte vi at stille en række spørgsmål inden den endelige afstemning i folketingssalen. Men ærlig talt gjorde svarene ikke nogen meget klogere.

For eksempel spurgte vi: ”Vil ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser optagelsen af Sverige og Finland vil have for Danmarks sikkerhed, herunder om det vil øge det generelle trusselsbillede?”. Og svaret lød: ”Med finsk og svensk Nato-medlemskab får vi et nyt stærkt fundament for at værne om vores sikkerhed i Norden og Østersøregionen”.

Goddag mand økseskaft!

Risikerer at øge spændingen med Rusland

Dog skal det fremhæves, at der var ét seriøst svar på vores spørgsmål. Men det stod regeringen heller ikke for. Det gjorde til gengæld Forsvarets Efterretningstjeneste, hvis vurdering af de sikkerhedsmæssige konsekvenser ved en svensk og finsk optagelse i Nato, som vi havde bedt om at få oversendt.

En sådan udvidelse risikerer simpelthen at øge spændingen og dermed risikoen for en militær konfrontation i vores region

Søren Søndergaard
MF, Enhedslisten

FE skrev blandt andet: ”Det er sandsynligt, at Putins afdæmpede reaktion skyldes, at Rusland har accepteret, at det ikke kan hindre Sveriges og Finlands Nato-medlemskab, og at Rusland derfor på nuværende tidspunkt er bedst stillet ved generelt at nedtone konsekvenserne. Det er dog meget sandsynligt, at Rusland reelt opfatter Sveriges og Finlands medlemskab af Nato som en alvorlig forværring af Ruslands strategiske situation i Østersøregionen.”

Det er svært at læse FE’s udsagn på anden måde, end at det er deres vurdering, at Rusland opfatter optagelsen som en alvorlig trussel mod landets sikkerhed, og at der derfor på sigt er risiko for, at Rusland vil reagere.

Denne vurdering flugter langt hen ad vejen med den, som blandt andet Venstrepartiet og Miljøpartiet i Sverige har givet for at gå imod den svenske ansøgning om Nato-medlemskab. En sådan udvidelse risikerer simpelthen at øge spændingen og dermed risikoen for en militær konfrontation i vores region.

Useriøs behandling i Folketinget

Burde det ikke give anledning til en seriøs diskussion i det danske folketing frem for regeringens propagandistiske jubeltirader, som ukritisk er blev gengivet af store dele af pressen? For eksempel om, hvilke andre skridt vi så kunne tage for at modvirke risikoen for øgede spændinger og i værste fald en direkte militær konfrontation?

Om ikke andet så burde tragedien i Ukraine have lært os, at den sikkerhedspolitiske diskussion fortjener at blive taget alvorligt – også i Folketinget

Søren Søndergaard
MF, Enhedslisten

Lad mig for en god ordens skyld minde om, at Enhedslisten faktisk stemte for at godkende Sverige og Finlands ansøgninger om Nato-medlemskab.

Grundlæggende er det vores opfattelse, at det er op til lande selv at søge deres sikkerhedspolitiske alliancer. Og hvis det sker på demokratisk vis, og der ikke er helt særlige grunde, som taler imod det, så er det ikke op til os at lægge hindringer i vejen.

En manglende opbakning fra os i forhold til den aktuelle svenske og finske ansøgning kunne også fejlfortolkes i retning af, at Putin skulle have særlig adkomst til at blokere for det svenske og finske valg. Og den fejllæsning ønsker vi på ingen måde at bidrage til. Tværtimod. For som den finske præsident meget præcist har sagt: Hvis Putin spørger, hvorfor Finland søger om medlemskab af Nato, så bør han se sig selv i spejlet.

Men derfra og så til at en så vigtig beslutning bare skal drønes igennem det danske Folketing uden en grundig diskussion og seriøse svar fra regeringen, er der et stykke vej til. Om ikke andet så burde tragedien i Ukraine have lært os, at den sikkerhedspolitiske diskussion fortjener at blive taget alvorligt – også i Folketinget.