Studerende på Folkemødet: Jeg var lamslået, da politiet frihedsberøvede klimaaktivister
Håndteringen af klimaprotesterne er udtryk for en frustrerende og selektiv tilgang til demokratiet, hvor unge menneskers budskaber ties ihjel, skriver Nina Rask Skotte i denne replik til Folkemødets formand.
Nina Rask Skotte
Studerende på kandidaten i Politik og Forvaltning på Roskilde UniversitetPå Folkemødets første dag skrev formanden for Folkemødet, Vibe Klarup, et debatindlæg i Altinget, som roste solskinsøens demokratiske samtaleplatform for dens inklusion. Indlægget fremhæver blandt andet, at det er gennem udfordrende debatter og sågar skænderier, at samfundet udvikles.
Vibe Klarup understregede også, at Folkemødet inkluderer borgere, civilsamfund, foreningsliv, græsrodsbevægelser, beslutningstagere og erhvervsliv i debatten, som bidrager til en afpolarisering mellem de forskellige grupper.
Flere gange var Folkemødets deltagere og nysgerrige demokratiske borgere bag skærmene derhjemme dog vidne til en afvisning af det, som jeg forstår ved demokratiet: At alles stemme bliver hørt.
Lamslående håndtering
Torsdag aften blev en aktivistisk aktion lukket ned under en partilederdebat i DR's program, Debatten med Clement Kjersgaard, som blev sendt live til hele Danmarks befolkning i bedste sendetid.
En gruppe unge aktivister fra Extinction Rebellion afbrød debatten ved roligt at træde op på scenen og afbryde den livlige debat om vedvarende energi. De havde skilte med og talte direkte til politikere og publikum om, at magthaverne ikke tager klimakrisen alvorligt nok. Få sekunder efter, at aktivisterne havde indtaget scenen, slukkedes kameraerne, og seerne var afskåret fra de unges happening.
Episoden har fået både Søren Pape Poulsen og Pia Kjærsgaard til tasterne. Pia Kjærsgaard udnævner dem som uopdragne møgunger, mens Søren Pape Poulsen tager skridtet videre og kalder dem for antidemokrater.
Tre klimaaktivister i farverige 'artsmasker', der imiterede truede frøer og andre arter, blev taget til side af politiet, inden deres happening overhovedet begyndte.
Nina Rask Skotte
Studerende på kandidaten i Politik og Forvaltning på Roskilde Universitet
Unge klimaaktivister blev også afværget fra at deltage i den demokratiske samtale fredag eftermiddag under et interview med Miljøminister Lea Wermelin. Det skete foran Hovedscenen og flere hundrede mennesker. Tre klimaaktivister i farverige 'artsmasker', der imiterede truede frøer og andre arter, blev taget til side af politiet, inden deres happening overhovedet begyndte.
Oskar Kluge, en af klimaaktivisterne, forklarede til TV2 Bornholm, at formålet med deres performance var at vise, at vi står midt i den sjette masseuddøen, mens Lea Wermelin fremhævede regeringens "ambitiøse" klimapolitik.
Jeg stod lamslået, mens jeg iagttog, hvordan aktivisterne modvilligt blev ført væk af politiet. Ingen i publikum reagerede på frihedsberøvelsen, og Lea Wermelin sad selv hævet på scenen og snakkede ufortrødent videre, mens hendes blik faldt på aktivisterne, der blev ledt væk. Passiviteten blandt publikum fremstod som et gråt spøgelse, der hang over den ellers solrige plads foran Hovedscenen.
Ikke andet end glansbilleder
Jeg mener, at lige netop her er kernen i det skræmmende og fortiede problem ved Folkemødet: Falsk inddragelse og youthwashing.
De unges stemme optræder i debatter, der gavner glansbilledet af den demokratiske debat og folkemødets image udadtil. Men når de aktivistiske handlinger ikke passer ind i de etablerede organisationers drejebøger, så slukkes deres stemme.
Det var endnu en gang tydeligt, da en debat mellem transportminister Trine Bramsen og direktør for DI Transport, Karsten Lauritzen, blev fuldstændig aflyst med begrundelsen om, at 50 aktivister ville være til stede med skilte. Frygten for at debatten ville blive saboteret, overskyggede paradoksalt nok ønsket om en demokratisk samtale mellem politiker, erhvervsleder og græsrodsbevægelsen.
Undgå polariseringen
Under Folkemødet deltog jeg i forskellige debatter om grøn omstilling, hvor jeg var vidne til panel efter panel, der grundlæggende var enige. Det er positivt, at vi i et forholdsvis homogent land som Danmark, kan være enige om grundlæggende værdier, men det er problematisk, når debatter lægger låg på de underliggende konflikter, der i allerhøjeste grad findes. Særligt når formanden for Folkemødet selv understreger skænderiets positive demokratiske effekt.
Når Vibe Klarup i sit indlæg fremhæver Folkemødets motto, at demokratiets robusthed afhænger af, at alle oplever at være inkluderet i debatten, så rammes jeg af en dyb frustration og vrede på den unge generations vegne, når det selektive demokrati viser sit ansigt.
Aktivistiske handlinger har en lang historie, som er beviset på, at samfundsforandring kræver radikale metoder. Desværre preller metoderne af på Folkemødets polerede facade.
Nina Rask Skotte
Studerende på kandidaten i Politik og Forvaltning på Roskilde Universitet
Skulle aktivisterne have fulgt spillets regler på Folkemødet? Rakt hånden op, lyttet og skrevet et læserbrev i den lokale avis, eller delt sine tanker i en post, og tagget de rette magthavere? Nej. Aktivistiske handlinger har en lang historie, som er beviset på, at samfundsforandring kræver radikale metoder. Desværre preller metoderne af på Folkemødets polerede facade.
Derfor skriver jeg også dette indlæg. Jeg er vred og frustreret over den eksklusion, jeg var vidne til, og at den ikke blev italesat, men derimod dysset ned. De unges budskab blev tiet ihjel.
Bring de modige aktivisters stemme ind i debatten og inkludér dem og andre minoriteter, også når det ikke passer perfekt ind i rammerne. Ellers ender vi netop i et polariseret samfund.