Styrelse erkender, at det er gået for langsomt – men nu er efterspurgt løsning for medicindata på trapperne

I løbet er foråret forventer Sundhedsdatastyrelsen, at Medicinrådet kan få adgang til patientdata, så de kan evaluere effekten af den medicin, de i årenes løb har anbefalet sygehusene at bruge. 

Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Andreas Wind

”Det har taget tid - og for lang tid - at få løsningen på plads.”

Sådan lyder erkendelsen fra Sundhedsdatastyrelsens vicedirektør Vibeke van der Sprong. 

Medicinrådet har i gennem længere tid efterspurgt en løsning hos styrelsen, der skal give dem adgang til medicindata, så de kan analysere, hvordan den medicin, de anbefaler, bliver brugt og virker på patienterne.

Utålmodigheden hos et afgående medlem fik i sidste uge frit løb i Altinget, hvor også den nuværende formand for Medicinrådet udtrykte ønske om bedre adgang til data - blandt andet med hjælp fra Sundhedsdatastyrelsen.

"Men det har vi endnu ikke fået adgang til," sagde formanden i sidste uge.

Men en løsning kan være lige på trapperne, ifølge styrelsen.

”Pt. mangler vi at få blandt andet aftalegrundlaget og herefter den konkrete løsning på plads. Men det er noget, vi forventer at have løst sammen med Medicinrådet senest i løbet af foråret,” skriver vicedirektør Vibeke van der Sprong i en mail til Altinget.

Medicinrådet kommer til at kunne tilgå data fra blandt andet Sygehusmedicinregistret, Landspatientregistret og Dødsårsagsregistret, skriver vicedirektøren:

"Det betyder, at man både vil kunne se, hvilke patienter, der har fået hvor meget medicin, se disse patienters kontakt med sygehusvæsenet og se, hvad disse patienter eventuelt er døde af,” skriver hun.

Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Sundhed

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024