Debat

Sundhedsøkonom: Data opdelt på køn kan give mere lighed i sundhedsreformen

Sundhedsdata, der involverer offentlige midler, bør fremover opdeles efter biologisk køn. Kun når analyser viser, at der ingen forskel er mellem kønnene, må data samles uden at skelne mellem dem, skriver Trine Petersen. 

Den kommende sundhedsreform har netop til hensigt at skabe mere lighed i sundhed. Derfor skal kønnede data tilføjes som greb, skriver Trine Petersen. 
Den kommende sundhedsreform har netop til hensigt at skabe mere lighed i sundhed. Derfor skal kønnede data tilføjes som greb, skriver Trine Petersen. Foto: Frank Molter/AP/Ritzau Scanpix
Trine Petersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi har data, og fremadrettet skal vi også synliggøre dem, de kønnede data.

Hvis det bliver tilføjet som et strukturelt krav i den kommende reform af sundhedsvæsenet, vil det styrke vores viden og på sigt bidrage til mere social lighed i sundhed. 

Vi ved, at mange sygdomme manifesterer sig forskelligt: forskellige symptomer og forskellig hyppighed for de biologiske køn.

Vi ved, at mænd hyppigere er risikoaverse. Vi ved, at der er forskel på de biologiske køns stofskifte, hormoner og organer. Data i sundhedsprofilerne viser også forskelle på tværs af biologisk køn.  

Hvis vi konsekvent synliggør kønnede data i offentligt regi, vil private spørgeskemaer, analyser og lignende hurtigt følge med. Lur mig, om vi ikke bliver klogere.  

Trine Petersen
Sundhedsøkonom

Alligevel bliver de allerfleste sygdomme behandlet ens på tværs af køn, og eksempelvis er  lægemiddeldosering sjældent forskelligt på tværs af køn – af og til dog vægtafhængig.

Kønnede data savnes

Sygdomsbeskrivelser i lægehåndbogen er generelt ikke opdelt på biologisk køn – de er aktuelt dog ved at blive disaggregeret i etniske populationer.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger omkring alkohol er, som tidligere, ikke opdelt på køn, selvom vi ved, at bivirkninger er større for kvinder end for mænd ved det samme indtag af alkohol. Data fra Medicinrådet er tilsvarende sjældent opdelt på biologisk køn, dog fremgår det af og til, at data om bivirkninger er hyppigere eller mere kritiske hos kvinder.  

Udover databaserne for fødsler og aborter, som har kønnede data, er det under to procent af kvalitetsdatabaserne (RKKP), der offentliggør kønnede kvalitetsdata (mål og indikatorer).  
 
Alt sammen er muligvis helt, som det skal være. Men der mangler tilgængelige kønnede data, der viser det.

Vi skal turde være gennemsigtige om vores viden og eventuelle manglende viden.  

Ulighed i studier

De gamle lægemidler er typisk slet ikke testet på kvinder. Sådan er det heldigvis ikke mere.

Alligevel ser jeg ofte, at kliniske studier lidt hyppigere bruger mænd end kvinder.

Læs også

Med gode forklaringer. Det er eksempelvis dyrere at inkludere kvinder i studier. Men det er viden, som burde være gennemsigtigt for alle beslutningstagere i og omkring sundhedsvæsenet og for borgerne.  

Det vil på sigt give os langt bedre mulighed for at disaggregere data på udvalgte subpopulationer. Og give den enkelte borger bedre mulighed for at genkende sig selv i data.

Præcisionsbehandling handler netop om, at vi bliver klogere på sygdomme, forløb, behandlinger og forventet effekt for den individuelle borger. Kønnet data er mindste forudsætning.  

Mindre risiko for outliers

Vi har brug for præcise og prædiktive mønstre for alle populationer, også de biologiske køn.

For så reducerer vi risiko for at overse outliers, som manden med endometriose. Det er bredt fagligt anerkendt, at de gennemsnitlige data indenfor hjerteområdet, ikke afspejler alle kvinders forløb, effekt af behandlinger og nogle gange diffuse symptomer.

Sundhedsdatastyrelsen offentliggør altid kønnede sundhedsdata, og det skal vi gøre alle andre steder i sundhedsvæsenet også. 

Indtil nu, har vi overladt beslutningen om kønnede data til de enkelte databaseejere, styregrupper og beslutningstagere.

Jeg foreslår, at det skal være en betingelse fremadrettet, at alle data om borgere og patienter til og fra sundhedsvæsenet altid skal opdeles i biologisk køn, hvis der er offentlige midler i driften af data.

Eneste undtagelse er, hvis man eksplicit angiver, at analyser viser, at der ikke er nogen forskel på tværs af biologisk køn. Her og kun her, kan data aggregeres.  

Hvis vi konsekvent synliggør kønnede data i offentligt regi, vil private spørgeskemaer, analyser og lignende hurtigt følge med. Lur mig, om vi ikke bliver klogere.  

Det er stadig en sort boks, hvorfor kvinder har dårlige liv og mænd har korte liv. Data er et nødvendigt greb for at blive klogere.

Den kommende sundhedsreform har netop til hensigt at skabe mere lighed i sundhed. Derfor skal kønnede data som greb tilføjes den sundhedsreform.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Trine Petersen

Sundhedsøkonom, Improve our Future, fhv. seniorkonsulent, Danske Regioner
cand.polit. (Københavns Uni. 2009)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024