Sundhedsstyrelsen får ny direktør

NYT JOB: Sundhedsstyrelsen ansætter ny direktør, og valget er faldet på den 49-årige cand.scient.pol., Jakob Cold, der kommer fra en stilling som operationel chef i Realdania.
Sundhedsstyrelsens nye direktør har beskæftiget sig med strategisk ledelse på direktionsniveau de seneste 13 år.
Sundhedsstyrelsens nye direktør har beskæftiget sig med strategisk ledelse på direktionsniveau de seneste 13 år.Foto: LinkedIn
Christian Juhl Mølgaard
Med Jakob Cold får Sundhedsstyrelsen en direktør med ledelsesmæssig og strategisk erfaring fra såvel private som statslige organisationer. Han har blandt andet været medlem af Sundhedsstyrelsens direktion fra 2007 til 2010. 

Når han tiltræder som ny direktør, vil Sundhedsstyrelsens direktion blive udvidet fra to til tre. Administrerende direktør Else Smith og direktør Vagn Nielsen sidder i direktionen på nuværende tidspunkt.

Jakob Cold vil få det overordnede ansvar for økonomistyring og -planlægning, og han skal samtidig holde fokus på større og tværgående projekter, ligesom han skal videreudvikle de interne kvalitetssystemer og samarbejdet med de øvrige institutioner i koncernen.

Opgaver, som Jakob Cold ser frem til at tage fat på:

"I mine øjne er den nye Sundhedsstyrelse en næsten unik organisation. Kontaktfladen spænder vidt, opgaverne er udfordrende, og betydningen af vores rådgivning, myndighedsudøvelse og betjening af kunder og samarbejdspartnere er stor," siger han i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Jeg glæder mig til samarbejdet med de engagerede og dygtige medarbejdere, med chefkollegerne og Else og Vagn i direktionen."

Jakob Cold tiltræder sin nye stilling 1. oktober 2013.
 
 
Dokumentation
CV: Jakob Cold

1993: cand.scient.pol. fra Københavns Universitet, institut for Statskundskab

1994-1997: Fuldmægtig i Undervisningsministeriet, Universitetsafdelingen

1997-2000: Fuldmægtig og fra 1999 specialkonsulent i Finansministeriet

2000-2003: Chefkonsulent i Justitsministeriet

2003-2010: Sekretariatschef og fra 2007 direktionsmedlem i Sundhedsstyrelsen

2010-2013: Souschef for direktør i Realdania By (fra 1. maj 2013 COO og daglig leder)

1. oktober 2013- : Direktør, Sundhedsstyrelsen

Kilde: Sundhedsstyrelsen


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024