Sanna Rayman
Chefredaktør, Altinget.seDa stemmerne i det svenske valg var talt op, endte den borgerlige blok med tre mandaters flertal.
Det er altså fortsat meget snævert, men alligevel et mere sikkert mandat for den sandsynlige nye statsminister, Moderaternas Ulf Kristersson, end det så ud til undervejs i optælllingen.
Blå regering med skiftende entusiastisk støtte fra SD
Det mest sandsynlige nu er, at Sverige får en regering kun bestående af Moderaterna (M) og Kristdemokraterne (KD), men med mere eller mindre entusiastisk støtte fra Sverigedemokraterna (SD) og Liberalerna (L).
For eksempel har den afgående formand for Liberala Ungdomsförbundet, Romina Pourmokhtari, lovet, at hun ikke vil stemme for en regering, som SD er en del af. Men det behøver hun heller ikke. Liberalerna behøver ikke at råbe ja til alt; for Kristersson går det an, hvis L bare undlader at være bitre.
Det samme gælder SD, som nok ikke vil være specielt utilfreds med, at der ikke kommer ministerposter i denne omgang. I hvert fald ikke hvis de i stedet kan regne med en række forhandlingssejre.
Veldækket bord til vinter
Som afgående statsminister omtalte Magdalena Andersson helt efter bogen den økonomi, hun efterlader, som et veldækket bord, et land i god stand. Hun beskrev også den kommende vinter som en grum krigsvinter og en hård tid.
Lige præcis den pointe fra talen vil vi før eller siden høre Ulf Kristersson minde fremtidige kritikere om. For hans regeringssamarbejde kommer til at koste ham dyrt.
Det bliver dyrt
Mens han og andre har lovet højere beskæftigelsesfradrag og også andre reducerede eller ikke-forhøjede skatter, trækker SD's løfter i en anden retning. Her er der for eksempel blevet lovet uændrede dagpengetakst og gratis tandpleje.
Man kan også forestille sig, at SD vil være særligt interesseret i, at løfterne til pensionisterne om øget garantipension og lavere skat for pensionister bliver holdt. Og sænkelser af elpriserne diskuteres angiveligt allerede.
Måske bliver Kristersson også nødt til at give de liberale en forhandlingssejr af hensyn til velfærden, selv om partiets størrelse i sig selv ikke retfærdiggør nogen store reformer.
Det bliver dyrt, virkelig dyrt, at holde sammen på denne regering.
Kristersson er nok taknemmelig for, at han i det mindste vil være i stand til at bortforklare dårligt vejr med den "krigsvinter", som hans forgænger allerede har forudsagt.