Sverige sætter dagpengene op

ARBEJDE: Mens debatten om, at det skal kunne betale sig at arbejde, fylder meget i den danske valgkamp, forhøjer svenskerne nu dagpengesatserne markant.

Den socialdemokratisk ledede svenske regering fik tirsdag stemt sin finanslov igennem Riksdagen. Det betyder, at økonomien for folk, der ikke arbejder, fra 2016 vil blive forbedret markant i Sverige. 
Den socialdemokratisk ledede svenske regering fik tirsdag stemt sin finanslov igennem Riksdagen. Det betyder, at økonomien for folk, der ikke arbejder, fra 2016 vil blive forbedret markant i Sverige. Foto: Colourbox
Lasse Lange

Økonomien for folk, der ikke arbejder, vil fra 2016 blive forbedret markant.

I Sverige.

Det er konsekvensen af den finanslov, som den socialdemokratisk ledede svenske regering fik stemt igennem Riksdagen tirsdag.

Med vedtagelsen hæves den højeste dagpengesats fra rundt regnet 15.000 svenske kroner om måneden til omkring 20.000 svenske kroner om måneden før skat.

Det betyder, at de bedst stillede svenske dagpengemodtagere fremover vil modtage i omegnen af 13.000-14.000 svenske kroner, eller omtrent 11.000 danske, efter skat hver måned.

Den svenske dagpengeforhøjelse er udmøntningen af et socialdemokratisk valgløfte.

Det forklarer Mattias Croneborg, chefredaktør for Altinget i Sverige.

“Den forhenværende borgerlige regering undlod i sine otte år ved magten at forhøje dagpengesatserne i takt med lønudviklingen. Det har ført til hård kritik fra Socialdemokraterne og Vänsterpartiet, der mener, at dagpengene er så lave nu, at man kan ikke leve af dem,” siger Mattias Croneborg.

De svenske socialdemokrater har haft som mål, at så mange som muligt skulle være sikret 80 procent af sin løn i tilfælde af arbejdsløshed. De senere års udhuling af satserne har ført til, at kun a-kassemedlemmer med en løn på under 18.700 i dag har den sikkerhed. Fremover vil lønmodtagere med lønninger på op til 25.000 kroner være sikret fire femtedele af lønnen.

Satsforhøjelsen har affødt en vis kritik fra de borgerlige partier i Riksdagen, der gerne vil have så stærkt et incitament til at arbejde som muligt, fortæller Mattias Croneborg.

“De borgerlige har i mange år fulgt den såkaldte arbejdslinie - et princip, som indebærer, at man hellere skal styrke incitamentet til at tage et job end understøtte de arbejdsløse. Så dagpengeforhøjelsen har naturligvis ført til borgerlig kritik. Men den debat, der har været, har været af langt mindre omfang, end den debat, der var, da den borgerlige regering med Fredrik Reinfeldt i spidsen forværrede vilkårene for de arbejdsløse.”

Den svenske dagpengeperiode er 90 uger for folk med børn og 60 uger for folk uden børn. Det er nordens korteste dagpengeperiode.

I Danmark er perioden to år. Til gengæld er det i Sverige langt nemmere end i Danmark at genoptjene retten til dagpenge.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024