Tænketank: Høringer skal afsløre EU-faldgruber for velfærden

SU-domme og børnechecksagen viser, at danske politikere er for dårlige til at tænke EU ind i lovgivning om blandt andet velfærdsydelser.

Det mener Tænketanken Europa, der i en ny analyse af EU's påvirkning af det danske velfærdssystem foreslår at se ny lovgivning ekstra efter i sømmene med EU-brillerne på for at undgå, at der igen opstår karambolage med EU-systemet.

Det er nødvendigt, fordi de danske lovmagere hidtil ikke har taget godt nok højde for den betydning, som EU's principper for fri bevægelighed kan have på særligt det sociale område, sådan som det er blevet tydeligt efter EU-reprimander om både SU og børnecheck.

"Ser man for eksempel på SU-loven, så står der ikke noget i lovens bemærkninger om, at det skulle have EU-retlige konsekvenser. Derfor foreslår vi, at der bliver lavet en høring, der tænker EU-aspektet med ind og også ser på de afledte konsekvenser, der kan være," siger Catharina Sørensen, der er forskningschef hos Tænketanken Europa og medforfatter til rapporten.

Politikernes egen skyld
I analysen beskrives EU-presset på danske ydelser som "selvforskyldt" og som udslag af en manglende anerkendelse af EU-samarbejdets påvirkning af danske love.

Det har betydet, at de er blevet gennemført uden det, analytikerne beskriver som "en dybere vurdering af de EU-retlige konsekvenser". 

En udførlig drøftelse af nye forslag på det socialpolitiske område tidligt i lovgivningsprocessen ville kunne imødegå dette, lyder budskabet fra tænketanken.

Ny kommission skal analysere
Derudover opfordrer analytikerne til, at der blandt andet bliver nedsat en såkaldt mobilitetskommission, der skal tage de mere principielle diskussioner om, hvad der kan gøres for at tage højde for nogle af de bekymringer, som vandrende EU-borgeres adgang til velfærdsydelser har vakt hos både politikere og befolkning.

Selv foreslår tænketanken, at der ses nærmere på for eksempel optjeningsprincipper for dagpenge, om der skal fastsættes en mindsteløn i visse sektorer for at forhindre pres på danske lønninger og muligheden for at give ydelser i form af for eksempel bidrag til daginstitutionspladser i stedet for børnechecks, hvis man vil undgå, at ydelsen sendes ud af landet.

"Vi er godt klar over, at mange af de forslag skal undersøges nærmere. Men det er tiltag, som kunne imødegå nogle af de bekymringer, som bliver rejst i debatten i dag," siger Catharina Sørensen.

Til kamp i Bruxelles
På EU-plan opfordrer forskningschefen til, at den danske regering går aktivt ind i arbejdet med opdateringen af EU's ti år gamle regelsæt om social sikring for vandrende EU-borgere.

Det skal ske ved så hurtigt som muligt at få klargjort de danske prioriteter og identificere de vigtigste danske mærkesager, så der kan spilles en aktiv rolle i formuleringen af de nye tekster.

"Det er nu, debatten skal tages, hvis der skal findes allierede i andre lande. Kommissionen barsler nok med en opdatering af rammerne for social sikring af vandrende arbejdstagere i løbet af i år. Og al erfaring viser, at hvis man kommer med konstruktive forslag, så kan man være med til at præge udfaldet. Det vil vi gerne være med til at skubbe i gang," siger forskningschefen.

Drop forbehold og værn
Samtidig gør Catharina Sørensen klart, at det vil være nytteløst for de danske politikere at bruge kræfter på at diskutere et velfærdsforbehold, som både Dansk Folkeparti og Enhedslisten har foreslået, hvis Danmark vil bevare sin frie adgang til EU's indre marked for varer og tjenesteydelser.

"Mange i Danmark siger, at så kan vi bare få et velfærdsforbehold eller stille nogle værn op. Men de friheder hænger uløseligt sammen. Et velfærdsforbehold er fuldstændig uden realisme, hvis vi ikke skal ende fuldstændigt isoleret, som en ø i Europa," understreger Catharina Sørensen.