Terrorforhandlinger endte uden løsning

FORHANDLING: Tirsdag aften mødtes partierne bag politiforliget endnu en gang for at snakke om regeringens terrorpakke – og igen var det uden resultat.

Kort efter terrorangrebet i København præsenterede regeringen sine 12 tiltag, der skal sikre en styrket anti-terrorindsats.
Kort efter terrorangrebet i København præsenterede regeringen sine 12 tiltag, der skal sikre en styrket anti-terrorindsats.Foto: Toke Kristiansen/Altinget
Cecilie Gormsen

Tirsdag aften havde justitsminister Mette Frederiksen (S) og regeringen inviteret SF, Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti til endnu en runde ved forhandlingsbordet i håbet om at kunne nå til enighed om regeringens terrorpakke.

Det lykkedes dog heller ikke denne gang, og det blev et kort møde, da alle de fremmødte skal diskutere retsforbehold klokken otte onsdag morgen.

Se regeringen 12 terrortiltag her

Mandag krævede et flertal i Folketinget svar på, hvor regeringen ville finde pengene til terrorpakken. Flertallet, som består af selvsamme partier, der udover regeringen sidder med ved forhandlingsbordet, gjorde det klart, at de ikke vil vedtage terrorpakken nu og først finde finansieringen til efteråret, som er regeringens plan. Til efteråret skal der nemlig alligevel laves en ny stor politi-aftale.

Som at fodre hunden med sin egen hale
”Vi håber, regeringen forstår, at det ikke nytter at tage pengene til terrorindsatsen fra politiet. Det vil være at fodre hunden med dens egen hale,” sagde Konservatives retsordfører, Mai Mercado, til TV 2 inden forhandlingerne, der blev en kort omgang.

Det er partierne i politiforligskredsen, som forhandler om denne del af terrorpakken, mens forsvarsforligkredsen tager sig af den del i terrorpakken, som handler om at styrke Forsvarets Efterretningstjeneste (FET).

Partierne i politiforligskredsen mødes igen onsdag eftermiddag.

Dokumentation

Regeringens 12 nye tiltag mod terror

Bedre redskaber til politiets og Politiets Efterretningstjenestes indsats mod terror i Danmark

1.     200 mio. kr. til udbygning af politiets og PET’s beredskabs- og overvågningsindsats.

2.     150 mio. kr. til øget it- og analysekapacitet.

3.     Udvidelse af livvagtsstyrken.

4.     Adgang til relevante oplysninger om flypassagerer.

5.     Undersøgelse af mulig registrering af brugere af taletidskort.

Bedre redskaber til Forsvarets Efterretningstjenestes indsats over for terror rettet mod Danmark

6.     415 mio. kr. til indhentning og analyse af oplysninger om terrortrusler fra udlandet.

7.      Styrket indsats mod danske ekstremister i udlandet.

Styrkelse af beredskabet til indsats ved en terrorhændelse

8.     Udvidelse af aktionsstyrken i PET.

9.     Forstærket nationalt døgnberedskab under Rigspolitiet. 

Forebygge radikalisering i fængslerne

10.   Nye initiativer til forebyggelse af radikalisering i fængslerne. 

Øget dansk bidrag til internationalt samarbejde om terrorbekæmpelse

11.   Styrkelse af den forebyggende indsats i bl.a. Mellemøsten og Nordafrika.

Gennemgang af den danske terrorbekæmpelse

12.   Et udvalg skal gennemgå den danske terrorbekæmpelse.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mai Mercado

MF (K), fhv. gruppeformand (K), fhv. børne- og socialminister
cand.scient.pol. (SDU 2008)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024