Thorning har taget sin afsked

FARVEL: Helle Thorning-Schmidt (S) har været på Amalienborg og begæret sin afsked som statsminister. 

Statsminister Helle Thorning-Schmidt ankommer fredag på Amalienborg for at begære sin afsked. 
Statsminister Helle Thorning-Schmidt ankommer fredag på Amalienborg for at begære sin afsked. 
Anne Justesen

Fredag formiddag var statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på Amalienborg for at meddele dronningen, at hun træder tilbage som statsminister, og at SR-regeringen træder af. 

Det er konsekvensen af torsdagens folketingsvalg, hvor rød blok mistede sit flertal

Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen bliver efter alt at dømme Danmarks næste statsminister. Inden det sker, skal der dog først afholdes den såkaldte dronningerunde. Her kommer partierne med deres bud på, hvem der bør lede forhandlingerne om at danne en ny regering. 

Hoffet meddeler, at partiernes repræsentanter er indkaldt til dronningerunde fra kl 14.00. 

Thorning meddelte på valgaften, at hun også trækker sig som S-formand. 

Dokumentation

Sådan dannes en ny regering

Statsministeren orienterer dronningen om valgets foreløbige resultat og om, hvorledes statsministeren vurderer den parlamentariske situation. 

I det omfang statsministeren vurderer at have et tilstrækkeligt parlamentarisk grundlag for at fortsætte, kan statsministeren blot meddele Dronningen, at regeringen fortsætter og eventuelt senere præsentere en ny regering. 

Finder statsministeren, at det fornødne parlamentariske grundlag ikke længere er til stede, vil dronningen på statsministerens råd indkalde de enkelte partier i Folketinget med henblik på, at de kan redegøre for, hvem de ønsker som ny statsminister eller hvem, der i øvrigt bør lede forhandlingerne om dannelsen af en ny regering. 

På baggrund af denne rådgivning udpeges den ny statsminister eller den person, der skal forestå forhandlingerne om dannelsen af en ny regering.

Dronningens rolle i regeringsdannelsen er af formel karakter, og processen i forbindelse med regeringsdannelsen sker derfor på den afgående statsministers ansvar. 

Kilde: Kongehuset.dk


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024