Tidligere chef for Bagmandspolitiet er ny departementschef i Fødevareministeriet

NY CHEF: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ansat ny departementschef. Valget er faldet på Morten Niels Jakobsen, der kommer fra en stilling som styrelsesdirektør for Vurderingsstyrelsen.

Morten Niels Jakobsen var fra 2014 til 2020 chef for Bagmandspolitiet. Nu er han blevet departementschef. 
Morten Niels Jakobsen var fra 2014 til 2020 chef for Bagmandspolitiet. Nu er han blevet departementschef. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Jon Michelsen

Morten Niels Jakobsen er blevet ansat som ny departementschef i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Han tiltræder posten fra en stilling som styrelsesdirektør for Vurderingsstyrelsen i Skatteministeriet.

Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.

I november måned blev departementschef Henrik Studsgaards ansvar ændret i forbindelse med Miljø- og Fødevareministeriets splittelse.

Fakta
Morten Niels Jakobsen er 46 år og uddannet cand. jur. ved Aarhus Universitet i 1999. 

Erhvervserfaring:
  • 2020-2021: Styrelsesdirektør, Vurderingsstyrelsen, Skatteministeriet    
  • 2020-2020: Styrelsesdirektør, Spillemyndigheden, Skatteministeriet    
  • 2014-2020: Statsadvokat for særlig økonomisk og international kriminalitet (SØIK)    
  • 2010-2014: Kontorchef, Justitsministeriet
  • 2009-2010: NATO Defence College, Rom
  • 2007-2009: Chefkonsulent, Justitsministeriet
  • 2005-2007: Fuldmægtig, Justitsministeriet
  • 2003-2005: Ministersekretær, Justitsministeriet
  • 2002-2003: Advokatfuldmægtig, Kammeradvokaten
  • 2001-2002: Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze, LL.M (Master of Laws)
  • 1999-2001: Fuldmægtig, Justitsministeriets Lovafdeling

En ændring, der blev foretaget i kølvandet på minkskandalen, der også førte til daværende fødevareminister Mogens Jensens (S) exit.

Rasmus Prehn (S) blev i samme forbindelse valgt som ny fødevareminister, og nu har han fundet sin nye departementschef, der skal afløse Studsgaard.

At Morten er landmandssøn og vokset op på en gård i Bindslev i Nordjylland sikrer endvidere, at han udover sine stærke og uomtvistelige faglige kompetencer har en naturlig forståelse for landbruget og en evne til at møde erhvervet i øjenhøjde og med respekt, indsigt og forståelse. 

Rasmus Prehn
Fødevareminister

Valget er faldet på den embedserfarne Morten Niels Jakobsen, der tiltræder posten med ministeriets betydning for øje:

”Fødevarer, landbrug og fiskeri har meget stor betydning for det danske samfund. Det er derfor afgørende, at Fødevareministeriets koncern løser sine mange opgaver på et højt niveau, og at omverdenen har tillid til koncernen. Jeg går med stor ydmyghed til opgaven, og jeg ser frem til, sammen med ministeriets medarbejdere, at betjene fødevareministeren bedst muligt,” siger den nye departementschef i pressemeddelelsen.

Læs også

Bagmandspolitiet og sag om brud på tavshedspligt
I 2014 blev Morten Niels Jakobsen ansat som statsadvokat for særlig økonomisk og international kriminalitet (SØIK), som på daglig tale går under navnet Bagmandspolitiet.

I september 2019 blev han fritaget for tjeneste i forbindelse med en mistanke om, at han havde brudt sit løfte om tavshedspligt, hvor han havde drøftet en konkret sag med en bekendt.

Sagen blev i januar 2020 afsluttet, hvor der ikke kunne findes bevis for et eventuelt brud på tavshedspligten.

Derefter forblev Morten Niels Jakobsen ikke hos Bagmandspolitiet, men fortsatte sin karriere som statsadvokat for Rigsadvokaten. 

Tre topposter på ét år
Den nye departementschef tiltræder posten fra en stilling som styrelsesdirektør for Vurderingsstyrelsen - en stilling, han har haft i under et år.

Forinden sin tid i Vurderingsstyrelsen var Morten Niels Jakobsen ansat i en lignende stilling for Spillemyndigheden, hvor han også tiltrådte i 2020.

Derudover har han i en fireårig periode været kontorchef i Justitsministeriet. Den nye departementschef tiltræder dermed stilling med en bred erfaring, som fødevareministeren også begrunder udpegelsen med:

”Morten Niels Jakobsen har en stor juridisk kapacitet, og sammen med hans indgående erfaring fra centraladministrationen og forandringsprocesser i driftstunge offentlige organisationer, er Morten den rette til at stå i spidsen for opbygningen af vores nye ministerium,” udtaler fødevareministeren i meddelelsen og fortsætter:

"At Morten er landmandssøn og vokset op på en gård i Bindslev i Nordjylland sikrer endvidere, at han udover sine stærke og uomtvistelige faglige kompetencer har en naturlig forståelse for landbruget og en evne til at møde erhvervet i øjenhøjde og med respekt, indsigt og forståelse."

Den nye udpegelse betyder derfor, at Morten Niels Jakobsen har fungeret i tre topposter på under et år. 

Tiltrædelsen finder sted 18. januar.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Studsgaard

Kommunaldirektør, Furesø Kommune, fhv. departementschef, Miljøministeriet og afdelingschef, Folketinget
cand.jur. (Københavns Uni. 1995), HD i finansiering og kreditvæsen, CBS

Morten Niels Jakobsen

Departementschef, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2021-
Cand.jur. (Aarhus Uni 1999), Master of Law fra Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze

Rasmus Prehn

MF (S), fhv. minister for fødevarer, landbrug og fiskeri og for udvikling
cand.scient.soc. (Aalborg Uni. 2002)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024