Kronik

Tidligere embedsmænd: Sådan gennemskuer I clickbait-lovgivning

Når politikere vil virke handlekraftige, risikerer de at skabe dårlig lovgivning. Men selv effektløs lovgivning er ikke konsekvensløs for det system, der skal udmønte den, skriver Casper Vistrup og Christian Lundgaard.

Dårlig lovgivning har aldrig løst noget – tværtimod, skriver Casper Vistrup og Christian Lundgaard.
Dårlig lovgivning har aldrig løst noget – tværtimod, skriver Casper Vistrup og Christian Lundgaard.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Casper VistrupChristian Lundgaard Bülow
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Et nyt folketingsår er skudt i gang. Det bliver et travlt år, kan vi se ud af lovprogrammet. Igen, fristes man til at sige. For det er der som sådan ikke noget nyt i. Politikerne siger det endda selv: De har for travlt. Hastigheden og volumen i lovmaskinen i sig selv gør det svært for dem at udføre deres arbejde.

Og i det krydspres kan fokus på det allervigtigste nogle gange fortabe sig: At lovgivningen er nødvendig og kan det, den skal. Når det sker, så kan det tit være en god ide at stoppe op. Og måske engang imellem trække vejret dybt et par gange og for alvor overveje, om man egentlig løser problemet med et givent lovforslag.

Formålet med clickbait-lovforslag er nærmest altid at markedsføre regeringen og den relevante minister som handlekraftige riddere på hvide heste.

Casper Vistrup og Christian Lundgaard

Eller om man er faldet i den der fælde, hvor man handler for at handle – og måske endda, i den bedste mening ender med at forstørre problemerne. Og hvor lovforslaget dermed får karakter af clickbait ved at love en masse men skuffe på alt det vigtige.

God lovgivning og symbolpolitik

Derfor præsenterer vi her en simpel guide til at finde ud af, om et lovforslag er nødvendigt og egnet til at løse problemet. For nemheds skyld opererer vi med tre overordnede kategorier.

I den første kategori er det gode lovforslag. Du kan kende det på, at det er tydeligt beskrevet, hvilket problem forslaget sigter mod at løse. Desuden vil det i den slags lovforslag være helt tydeligt beskrevet, hvilken metode man vil bruge til at løse problemet.

Det vil også være en indikator på et godt lovforslag, hvis det fremgår, hvad der skal til for at måle, om loven har været en succes.

Et andet godt pejlemærke i forhold til, om du har fået fingrene i et godt lovforslag er, at relevante interessenter, myndigheder, interesseorganisationer og måske endda eksperter har fået mulighed for at komme til orde. Hvis det skal være rigtigt godt, vil de myndigheder, der skal implementere lovforslaget, endda offentligt støtte op om lovforslaget og måden, det skal implementeres på.

Læs også

I den anden kategori er det symbolpolitiske lovforslag. Sådan et lovforslag kan du genkende, hvis det i indledningen til forslaget står ret klart, at der er et ganske stort fokus på at sætte en dagsorden. Formålet med lovforslaget er ikke nødvendigvis at løse et konkret problem, men snarere at skabe opmærksomhed om et emne.

I den slags lovforslag vil en nærlæsning også afsløre, at den foreslåede lovændring ikke i sig selv fremstår særlig effektiv til at løse det opstillede problem. Og problemet vil derudover som oftest være beskrevet i runde vendinger, så det kan være svært helt at blive klog på, hvad det reelt set er. Der vil i den slags lovforslag heller ikke være den mindste beskrivelse af, hvordan man kan måle, om loven har været en succes.

Forargelse og flammeskrift

I den tredje og sidste kategori er clickbait-lovforslaget. Når du sidder med sådan et lovforslag, så er det ikke unormalt, at du kan få en fornemmelse af, at hele verden står i brand.

Selvom et clickbait-lovforslag er effektløst, så er det ikke konsekvensløst.

Casper Vistrup og Christian Lundgaard

Formålet med den slags lovforslag er nærmest altid at markedsføre regeringen og den relevante minister som handlekraftige riddere på hvide heste, der kommer ilende for at redde os alle sammen.

Her bliver sprogbrugen ofte hamret igennem i overskriftsform, og det skorter sjældent på forargelse og villighed til handling. Desuden vil clickbait-lovforslag nærmest altid blive markeret før fremsættelsen med en pressemeddelelse, der ikke efterlader nogen tvivl om, at forargelsen er stor og konsekvenserne endnu større.

Det er også en ret god indikator, hvis afsnittet om ministeriets overvejelser fylder mere end beskrivelsen af den foreslåede ordning, og hvis den foreslåede ordning ikke er egnet til at løse det angivne problem. Og endelig er det en tydelig indikator på den slags lovforslag, hvis man i økonomiafsnittet kan se, at der ikke sættes penge af til nogen eller noget, selvom alvoren og behovet for handling ellers står med flammeskrift i lovforslaget.

Brug jeres tid bedre

Denne guide er en kende simplificeret. Et tilbundsgående servicetjek af et lovforslag kræver en nøje gennemgang af alle detaljer og et skarpt blik for for eksempel implementering i maskinrummet. Men guiden er egnet til hurtigt at danne sig et overblik næste gang, du sidder med et lovforslag mellem hænderne. Er det et godt lovforslag? Symbollovgivning? Eller ren clickbait-lovgivning?

Vi skal selvfølgelig ikke blande os i politikernes arbejde, men vi håber, at vi kan hjælpe lidt til med at sørge for, at I lynhurtigt kan få et overblik over de mange lovforslag og se, hvilke af dem der skaber størst værdi.

Læs også

I kan nemlig bruge tiden langt bedre. For selvom et clickbait-lovforslag er effektløst, så er det ikke konsekvensløst.

Der vil nærmest altid være uforudsete konsekvenser ved en lovændring – og det vil også nærmest altid medføre, at myndighederne skal kaste ressourcer og penge efter at løse opgaver på en anden måde, bruge længere tid på at løse den samme opgave eller udforme svar eller opsamlinger på, hvorfor lovændringen til alles overraskelse ikke har haft nogen effekt. På den måde overskygger de negative konsekvenser derfor også den omtale, lovforslaget kan give.

Og ja, vi forstår godt, at det i disse some-tider hurtigt kan blive en kamp om narrativet. Hvor et ’nej tak’ fra oppositionen til et clickbait-lovforslag, der for eksempel handler om bandekriminalitet, hurtigt vil blive forsøgt udlagt som om, at man er modstander af bekæmpe kriminalitet – eller endda at man nærmest er for mere kriminalitet i Danmark. Men dårlig lovgivning har aldrig løst noget – tværtimod!

Hvis myndighederne skal have de bedste redskaber til at håndtere udfordringerne, så er et nej til de lovforslag langt bedre. Vi tror faktisk også, at der er en stor del af vælgerne, der vil sætte pris på et nej tak til den slags lovgivning. Og vi tror på, at det i sidste ende kan lette lidt på arbejdspresset i både partierne, departementerne, styrelserne og ude i den virkelige verden. Så der er tid til at løse de rigtige problemer. Vi hepper på jer. Rigtig god arbejdslyst.

Læs også

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Casper Vistrup

Stifter og direktør, Vistrup & Lundgaard, fhv. embedsmand i bl.a. Justitsministeriet

Christian Lundgaard Bülow

Stifter og direktør, Vistrup & Lundgaard, fhv. embedsmand i bl.a. Justitsministeriet

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024