Tidligere kulturminister bliver formand for oplysningsforbund
Tidligere kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen er ny bestyrelsesleder for oplysningsforbundet Fora.
Bolette Høj
RedaktionsassistentTidligere kulturminister, Elsebeth Gerner Nielsen, er blevet valgt som ny bestyrelsesleder for Fora på deres landsmøde i Horsens.
Det skriver Fora i en pressemeddelelse.
"Jeg vil glæde mig til at være med til at udbrede forståelsen af alt det, Foras foreninger og håndværk kan under overskriften ’Gå til håndværk’. Tak for tilliden," siger Elsebeth Gerner Nielsen.
Udover sit arbejde i Folketinget har Elsebeth Gerner Nielsen været konsulent, rektor og generalsekretær. I dag er hun direktør i Sangens Hus og sidder i flere fonde og bestyrelser.
Elsebeth Gerner Nielsen træder til som bestyrelsesleder efter Karen Maigaard, der har besat formandsposten i seks år.